Region Midtjylland

Livsstilscentret

Sygehusvej 20, 8740 Bræstrup

Fysioterapeut til Livsstilscenter Brædstrup

Fysioterapeut til Livsstilscenter Brædstrup,
Hospitalsenheden Horsens
Vi søger en fysioterapeut til fast stilling fra 1. januar 2018, 30 timer pr. uge.
 
Har du gennemslagskraft samt en konstruktiv og engageret indstilling? Ser du muligheder frem for begrænsninger? Er du dedikeret, omstillingsparat, fleksibel, nærværende og empatisk?
– så er du måske vores nye medarbejder!
 
Den ledige stilling er primært indenfor livsstilsområdet. Stillingsindehaver vil i mindre omfang varetage opgaver på genoptræningsområdet samt undervise ca. seks dage om året på diabetesskole.
 
Om Livsstilscenter Brædstrup
På Livsstilscenter Brædstrup arbejder vi for at fremme en sund livsstil, sådan at den enkelte patient opnår bedre livskvalitet og øger sine handleevner i forhold til at mestre egne sundhed og opnå et bedre helbred. Livsstilscentret har to målgrupper; livsstilsforløb og genoptræningsforløb. Derudover afvikler vi Diabetesskole i samarbejde med medicinsk afdeling, Regionshospitalet Horsens.
 
Målgrupper for livsstilsforløb er patienter med svær overvægt, hjerte- / karsygdomme, diabetes, kronisk lungesygdom eller uønsket barnløshed i forbindelse med overvægt. Et livsstilsforløb strækker sig over 3 indlæggelser á 4 dages varighed med ca. 13 ugers mellemrum. Mellem indlæggelserne er der telefonkonsultation med patienterne, med fokus på deres livsstilsændringer. Vi arbejder med Det Åbne Sundhedsbegreb og Det Dobbelte KRAM som vores fundament. Som ansat på Livsstilscenter Brædstrup skal du mestre at arbejde med en sundhedspædagogisk tilgang med udgangspunkt i Den Motiverende Samtale og situeret læring.
 
Genoptræningsforløb omfatter intensiv og målrettet genoptræning af indlagte patienter med alvorlige funktionsevnenedsættelser efter hofte-, knæ-, skulder-, rygskader og patienter med fysiske funktionsevenedsættelser efter apopleksi. Målgrupper er patienter, som har haft komplicerede forløb, som har været igennem de vanlige forløb med almindelig og eventuelt specialiseret genoptræning, men hvor de forventede resultater ikke er opnået. Genoptræningsforløb strækker sig over tre uger, hvor patienten er indlagt fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Patienten har orlov lørdag og søndag til restitution og egen træning efter aftale med fysioterapeuten.
 
Vi forventer at ansøger
  • har erfaring med målgrupperne
  • har erfaring med undervisning og vejledning
  • kan arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret
  • har gode samarbejdsevner
  • kan skabe og bevare overblikket i pressede situationer
  • arbejder evidensbaseret og dokumenterer sit arbejde
  • er hurtig til at tilegne sig og omsætte ny viden
  • bidrager til fortsat udvikling og dokumentation af effekten af indsatserne 
     
    Vi tilbyder
  • et spændende og alsidigt arbejde med faglige udfordringer
  • engagerede og dygtige kollegaer samt fokus på et godt arbejdsmiljø
  • en kultur med fokus på innovation og faglig udvikling
  • mulighed for at udvikle de fysioterapeutiske kerneydelser
  • et detaljeret introduktionsprogram og personlig mentorordning
  • gode muligheder for faglig sparring med tværfaglige kolleger
  • en afdeling med høj trivsel og medarbejdertilfredshed
  • en arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau, høj patientoplevet kvalitet og patientsikkerhed
  • et hospital i rivende udvikling, og som er i gang med en omfattende udvidelsesplan 
Organisering
Livsstilscenter Brædstrup og Fysio- & Ergoterapien på Regionshospitalet Horsens er én organisatorisk enhed med fælles afdelingsledelse. Der er gode muligheder for kompetencedeling og faglig sparring på tværs af de to afdelinger.
 
Personale
Personalet består af tre sygeplejersker, to diætister, fire fysioterapeuter, en ergoterapeut, to ernæringsassistenter, en kok, en lægesekretær og en rengøringsassistent. Derudover er tilknyttet læge og psykolog.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske Fysioterapeuter) og Danske Regioner. Aflønningen fastsættes efter principperne for lokal løndannelse med baggrund i løntrin 4 efter anciennitet op til løntrin 6 (8 års anciennitet) samt eventuel kvalifikationsløn.
 
Vil du vide mere? Se www.hospitalsenheden-horsens.dk/afdelinger/livsstilscentret og kontakt gerne daglig leder Marie Møldrup på tlf. 78 42 97 08 eller afdelingsleder Lene Lange på tlf. 53 49 09 79.
 
For at komme i betragtning til stillingen, skal du ansøge elektronisk via dette stillingsopslag.
Kopi af eksamensbeviser med karakter og relevante udtalelser / referencer bedes vedhæftet som bilag.
 
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 26. september 2017 kl. 23:59
 
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt onsdag den 4. oktober sidst på dagen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Livsstilscenter Brædstrup
  • Kontaktperson
    Lene Bastrup Lange
  • Adresse
    Sygehusvej 20, 8740 Bræstrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11044
  • Quick-nr.
    322839
  • Indrykningsdato
    12-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Livsstilscenter Brædstrup
  • Adresse
    Sygehusvej 20, 8740 Bræstrup
  • Kontaktperson
    Lene Bastrup Lange
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11044
  • Quick-nr.
    322839
  • Indrykningsdato
    12-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.