Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sydvang 1, 6400 Sønderborg

Ledende overlæge til afdelingen Urinvejskirurgi, Sygehus Sønderjylland

Til afdelingen Urinvejskirurgi i Sygehus Sønderjylland søges en ambitiøs og visionær ledende overlæge, der sammen med oversygeplejersken skal videreudvikle afdelingens faglige profil og et godt arbejdsmiljø.  
 
Som ledende overlæge varetager du i samarbejde med oversygeplejersken den strategiske, administrative og faglige ledelse af afdelingen. Du vil indgå i et tæt samarbejde, kendetegnet ved tillid og sparring på tværs af afdelingen. Du må forvente, i et vist omfang, at skulle deltage i afdelingens daglige kliniske arbejde sammen med de øvrige læger.  
 
Vi forventer, at du  
  • er speciallæge i urologi med dansk autorisation  
  • har viden og erfaringer fra arbejde på forsknings- og udviklingsområdet i bred forstand  
  • har erfaring med personaleledelse og faglig ledelse  
  • er ledelsesmæssigt velfunderet med formel lederuddannelse eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse  
  • har god analytisk kapacitet og dermed gode forudsætninger for strategisk og fremadrettet tænkning  
  • har stærke kommunikative egenskaber og evner at formidle både præcist og engageret på alle niveauer  
  • er udadrettet og netværksskabende både internt på sygehuset, i regionen og nationalt  
  • er en lyttende og inddragende leder, der sikrer, at de mange kompetencer hos ledere og medarbejdere bliver bragt i spil på en konstruktiv måde  
  • kan bidrage til den generelle udvikling af Sygehus Sønderjylland og videreføre arbejdet med det sammenhængende og sikre patientforløb  
 
Sygehusets stillingsbeskrivelse for ledende overlæger fremgår her.  
 
Om afdelingen  
Urinvejskirurgisk afdeling er netop etableret som en selvstændig afdeling. Afdelingen er fysisk placeret på matriklen i Sønderborg men vil fra 2020 være placeret i Aabenraa. Afdelingen er en specialafdeling for sygdomme i urinvejene og varetager såvel den akutte som den elektive urologiske funktion på hovedfunktionsniveau for en del af Region Syddanmark svarende til et optageområde på ca. 235.000 personer. Der varetages udredning og behandling af LUTS, benign prostatahyperplasi, skrotale lidelser, andrologi, børneurologi og sten i nyre, blære og urinleder. Udredning og behandling af urinvejssygdomme hos kvinder varetages i samarbejde med gynækologerne. Ligeledes udredes patienter med uspecifik – og specifik infektion.  
 
Der er regionsfunktion i forbindelse med anlæggelse og revision af dialyseadgange. Derudover foregår der primærdiagnostik af alle typer af urologiske kræftformer og visse typer og stadier af de urologiske kræftformer behandles på hovedfunktionsniveau hos os. Udredningen, behandlingen og opfølgning på patienter med cancersygdomme finder sted i et regionalt samarbejde. Herudover har afdelingen regionsfunktion i et formaliseret samarbejde med Odense Universitetshospital indenfor behandling af urinvejssten og smertefuld blæresyndrom samt avanceret udredning af inkontinens og behandling med Botox og sakral nervestimulation.  
 
Afdelingen råder over 12 stationære sengepladser, en stor dagkirurgisk produktion og 4-5 ambulatorier dagligt. Der er ansat 9 speciallæger. Desuden deltager afdelingen i uddannelse af læger i intro- og hoveduddannelse. Afdelingen stiler mod at kunne oprette selvstædige KBU-forløb fra 2018. Der er ansat 20 sygeplejersker og 12 lægesekretærer.  
 
Om Sygehus Sønderjylland  
Sygehus Sønderjylland har ca. 2.600 medarbejdere fordelt på de tre matrikler Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Akut-aktiviteterne er placeret i Aabenraa, som i 2020 er et fuldt udbygget akutsygehus. Sygehuset i Sønderborg er et specialsygehus med særligt fokus på elektive og ambulante aktiviteter. I Tønder fungerer sygehuset primært som medicinsk daghospital.  
 
Sygehusets organisering fremgår her.  
 
Vil du vide mere?  
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:  
Overlæge Bettina König på 7997 3851 eller bettina.koenig@rsyd.dk eller lægefaglig direktør Bjarne Dahler-Eriksen på 2328 4068 eller bde@rsyd.dk  
 
Løn og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. overenskomst for ledende personale. Ansættelsen sker for tiden med hovedtjenestested i Sønderborg. Fra 2020 vil hovedtjenestested være i Aabenraa. Ansættelsesstart ønskes snarest muligt.  
 
Ansøgning og rekrutteringsproces  
Stillingen søges via nedenstående link.  
 
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2017. Ansættelsessamtaler er planlagt til den 31. oktober 2017. Der kan blive tale om en test, 2. samtale samt en case.  
 
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder: lægefaglig ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.  
 
Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til disse og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor hvert område.  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Bjarne Dahler-Eriksen
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    201458
  • Quick-nr.
    322862
  • Indrykningsdato
    12-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Sydvang 1, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Bjarne Dahler-Eriksen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    201458
  • Quick-nr.
    322862
  • Indrykningsdato
    12-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    01-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.