Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte

Diabetessygeplejerske til undervisning

Ønsker du at udvikle dig og brænder du for at formidle viden om diabetes og undervise sundhedsprofessionelle? Så er du måske vores nye kollega. 
 
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en diabetessygeplejerske med bred klinisk og undervisningserfaring til SDCC Uddannelse. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2017. På sigt forventes det, at du vil indgå i kliniske opgaver i en delestilling med SDCC Behandling, som varetager patientbehandling. 
 
Stillingen 
I SDCC Uddannelse fokuserer vi på at øge viden og handlekompetencer indenfor diabetes ved at udvikle programmer og materiale, afholde kurser og udvikle interaktive online undervisningsaktiviteter til forskellige målgrupper: sundhedsprofessionelle, risikogrupper, patienter og pårørende. Afdelingen er sammensat af et personale med forskellige undervisnings- og sundhedsfaglige kompetencer. Et team af sygeplejersker varetager udvikling af undervisningsmateriale og undervisning målrettet mono- og tværfaglige grupper samt teamundervisning sammen med andre faggrupper. 
 
I SDCC Behandling varetager diabetessygeplejersker selvstændige konsultationer. 
 
Jobbet 
Dine arbejdsopgaver i uddannelsesafdelingen vil være at undervise og udvikle kurser til sundhedsprofessionelle indenfor diabetessygepleje og behandling. Du skal undervise på kurser, facilitere workshops og indgå i konkrete projekter.  
  
I SDCC Behandling vil du kunne bygge videre på din diabeteserfaring. Du vil indgå i sygeplejerskegruppen og have selvstændige konsultationer, telefonisk rådgivning og patientrettede undervisningsopgaver. Du vil indgå i et teamsamarbejde med andre fagprofessionelle og varetage de samme funktioner som diabetessygeplejerskerne i klinikken.  
 
Kvalifikationer   
Vi lægger især vægt på at du har en bred medicinsk baggrund og solid klinisk erfaring indenfor diabetes, meget gerne med type 2 diabetes. Du har solid undervisningserfaring. Du har erfaring med at arbejde i tværfaglige team, og du har et godt overblik til at prioritere og planlægge aktiviteter i samarbejde med et erfarent team.  
 
Du er engageret, proaktiv, selvstændig og brænder for at gøre en forskel.
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regional overenskomst. 
 
Info 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jane Rohde Voigt tlf. 30913485 eller Nina Meier på tlf. 30913345.  
 
Samtaler finder sted i uge 36.  
  
Om Steno Diabetes Center Copenhagen  
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er specialiseret i behandling, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes.  SDCC er Skandinaviens største diabetesklinik og behandler hvert år flere end 5.700 personer med diabetes fra Region Hovedstaden.  SDCC blev pr. 1. januar 2017 en del af Region Hovedstaden for at blive en del af et nyt visionært diabetescenter for hele regionen.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Vibeke Landau
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    206339
  • Quick-nr.
    323002
  • Indrykningsdato
    18-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte
  • Kontaktperson
    Vibeke Landau
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    206339
  • Quick-nr.
    323002
  • Indrykningsdato
    18-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.