Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Fysioterapeut til Lungemedicinsk afdeling

En af vores 2 fysioterapeuter skal starte studie til februar 2018, derfor denne spændende stilling.
Lungemedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital søger en fysioterapeut i en fast stilling, 32-37 timer om ugen. Stillingen er fast tilknyttet vores 2 sengeafsnit og er til besættelse pr. 15/1-2018.  
Lungemedicinsk sengeafsnit har i alt 40 senge, fordelt med 20 senge på L13 og 20 på L23. Vi har, primært akut indlagte lungepatienter, astma, KOL, lungekræft og lungeinfektioner. Vores patienters problemstillinger er ofte komplekse. Aldersmæssigt og socialt er der også stor variation i patientgruppen. Begge dele bidrager til en varieret hverdag med stor mulighed for forskelligartede faglige udfordringer.  
Afdelingens personale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, farmakonomer, læger og sekretærer, der har et tæt tværfagligt samarbejde. Vi uddanner sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærelever samt medicinstuderende 
Desuden er der tilknyttet fysioterapeuter fra den centrale fysioterapi til sengeafsnittene. Teamet af fysioterapeuter tilknyttet lungemedicinsk afdeling varetager også den ambulante træning i KOL rehabilitering. Vi har også  et tæt samarbejde med ergoterapeut og portør. 
Du refererer i det daglige arbejde på sengeafsnittet til afdelingssygeplejersken, men har en faglig reference til afdelingsterapeuten i den central terapi.
Jobbet indeholder vurdering af patienternes funktionsevne ved indlæggelsen, bistand ved forflytninger, lungefysioterapi og mobilisering. Desuden skal du vurdere patienternes behov for hjælpemidler, både under indlæggelsen og efter udskrivelsen i samarbejde med plejepersonalet og fysioterapeuten fra den centrale terapi. Du skal føre journal og registrere de fysioterapeutiske ydelser.  
Derudover vil du være daglig koordinator for samarbejdet med den tilknyttede fysioterapeut fra den centrale fysioterapi mhp. visitering af patienter, der har behov for fysioterapi under indlæggelsen. Du vil også være den, der primært har overblik over, om de patienter, der skal udskrives, har behov for hjælpemidler efter udskrivelsen.  
Du deltager i sengeafsnittets møder og har herudover mulighed for at deltage i relevante faglige gruppemøder, samt i den faglige undervisning i det centrale fysioterapiafsnit. Forskudt tjeneste tænkes afprøvet og weekendarbejde samt helligdagsvagter kan forekomme.  
 
Vi tilbyder  
  • En engageret personalegruppe og et fagligt miljø med høj kvalitet i ydelserne.  
  • Et dynamisk og tæt tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor aktiv deltagelse er en selvfølgelighed og en forudsætning for den gode patientbehandling.  
  • Et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor der er et tæt sammenhold i personalegruppen og åben dialog om udvikling og trivsel  
Vi forventer, at du  
  • Har erfaring med at arbejde med lungemedicinske patienter  
  • Kan arbejde selvstændigt  
  • Er indstillet på at arbejde i et meget tæt tværfagligt miljø  
  • Har lyst til at arbejde innovativt og ikke afstår fra at prøve noget nyt  
  • Er rummelig, da afsnittet har en mangfoldighed af forskellige typer patienter både sygdomsmæssigt og socialt  
  • Vil dele din viden og faglige overvejelser med sengeafsnittes personale  
  • Vil indgå aktivt i det monofaglige samarbejde med andre fysioterapeuter  
Ansættelsesvilkår  
Stillingen er en fast stilling, 32-37 timer og til besættelse pr. 15/9-2018.  
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
 
Ansøgningsprocedure  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Mette Juhl Foghmar 40 17 24 22. Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk  
Ansøgningsfristen er d. 6/11 kl. 12.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Mette Juhl Foghmar
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-01-2018
  • Regionens jobnr.
    207388
  • Quick-nr.
    323005
  • Indrykningsdato
    18-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Mette Juhl Foghmar
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-01-2018
  • Regionens jobnr.
    207388
  • Quick-nr.
    323005
  • Indrykningsdato
    18-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.