Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Bioanalytikerunderviser ved Klinisk Patologi, Vejle Sygehus – en del af Sygehus Lillebælt

I vores velfungerende afdeling er en stilling som bioanalytikerunderviser på 37 timer/uge ledig til besættelse pr. 1/11-2017 eller efter aftale.  
 
Vi kan tilbyde et job med spændende udfordringer i en fleksibel og ambitiøs afdeling, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs af faggrupperne og give plads til hver enkelt medarbejders faglige og personlige udvikling i en hverdag med mange opgaver.  
 
Som bioanalytikerunderviser i vores afdeling vil dine opgaver omfatte bl.a.:  
  • Planlægning og tilrettelæggelse af den kliniske bioanalytikeruddannelse i samarbejde med bioanalytikerundervisere fra de øvrige laboratoriespecialer på SLB og UC SYD, Esbjerg.  
  • Varetagelse af praktisk og teoretisk undervisning i histologi og/eller cytologi evt. i samarbejde med relevante kolleger i afdelingen.  
  • Kvalitetssikring og udviklingsprojekter i afdelingen.  
  • Kompetenceudvikling af øvrige medarbejdere.  
  • Afhængig af din profil og dine kompetencer vil andre opgaver også kunne komme på tale.  
 
Vi søger en underviser, der:  
  • Brænder for patologi, både som faget er nu og som det tegner sig i fremtiden.  
  • Vil være en stærk og kompetent rollemodel.  
  • Trives med høj aktivitet og mange bolde i luften.  
  • Har gode kommunikative evner og er god til at samarbejde på tværs af faggrænser.  
  • Er kvalitetsbevidst, opgaveorienteret og fleksibel.  
  • Har erfaring indenfor cytologi og/eller histologi. Ansøgere med diplomuddannelse eller anden relevant videreuddannelse foretrækkes.  
 
Klinisk Patologi har til huse i Laboratoriebygningen, Vejle Sygehus, SLB, og råder over en palet af moderne udstyr og har en del fælles lokaler og udstyr sammen med de øvrige laboratoriespecialer. Vejle Sygehus er udpeget til specialsygehus med funktion indenfor kræftbehandling, hvor patologien har en vigtig og central funktion. Afdelingen har stort fokus på forskning og udviklingen inden for patologien, så vores patienter til enhver tid kan tilbydes den bedste behandling.  
Vi er godt 60 medarbejdere og personalegruppen består af en stor bioanalytikergruppe, lægesekretærer, speciallæger, uddannelseslæger, molekylærbiologer og kapelbetjent.  
 
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelings bioanalytiker Dorthe Ejersbo på tlf.nr. 7940 6574 eller afdelings bioanalytiker Helle Johnsen på tlf. nr. 7940 9175.  
 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med Danske Bioanalytikere.  
 
 Ansøgningsfrist er torsdag den 5/10-2017 kl. 09.00. Samtaler afholdes i uge 41.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Annette Guldbrand Andersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    201499
  • Quick-nr.
    323010
  • Indrykningsdato
    18-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Annette Guldbrand Andersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    201499
  • Quick-nr.
    323010
  • Indrykningsdato
    18-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.