Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nannasgade, 2200 København N

Psykiatrisk Center København søger en læge til Liaisonklinikken

Liaisonklinikken har et et-årigt lægevikariat til besættelse snarest muligt. 
 
Liaisonklinikken varetager Regionsfunktionen i forhold til udredning og behandling af komplicerede somatoforme tilstande med hovedfokus på vedvarende somatoforme smertetilstande, dissociative tilstande, sygdomsangst og neurasteni . 
 
Patientkategorien bevæger sig således inden for såvel det psykiatriske som det somatiske område.  
 
Liaisonklinikken er netop i gang med udvikling af flere somatiske samarbejdsrelationer på området, ligesom vi også samarbejder på landsplan med liaisonafdelingerne i Køge, Århus og Ålborg. 
 
Personalet i klinikken består aktuelt af 1 ½ overlæge, 1 afdelingssygeplejerske, 2,½ psykologer, en sekretær og en deltidsansat fysioterapeut. 
 
Behandlingstilbuddene spænder fra kognitiv adfærdsterapi i gruppe, mindfulness-baserede gruppeterapi, til fysioterapi og psykofarmakologisk behandling. 
 
Klinikken har et fast internt undervisningsprogram, og deltager i undervisning af medicin- og psykologistuderende og har endvidere muligheder for forskning. 
 
Der er et videnscenterfunktion i tilknytning til Liaisonklinikken, med 1 psykolog, der ligeledes deltager i klinikkens arbejde. 
 
Vi søger en læge der 
 
- har interesse i og gerne kompetencer indenfor feltet mellem psykiatriske og somatiske problemstillinger 
- meget gerne har kompetence i kognitiv adfærdsterapi, ACT eller mindfulnessbaserede terapi 
- har interesse for forskning og udvikling 
- har interesse for tværfagligt samarbejde 
 
 
Om Psykiatrisk Center København 
PCK er Danmarks største psykiatriske center og er et fagligt spændende og forskningsstærkt center med mange dygtige og engagerede psykiatere. På PCK er der et godt sammenhold - og en vilje til at sikre et lærende arbejdsmiljø.  
 
Vi modtager og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almene psykiatriske områder, og har derudover en meget høj andel af regions- og højt specialiserede funktioner (affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, anoreksi, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, ældrepsykiatri og militærpsykiatri).  
Centeret spænder således fagligt meget bredt og har stærke forskningsmiljøer indenfor affektiv sygdom, neuropsykiatri, skizofreni og socialpsykiatri organiseret under 5 professorer. 
 
PCK’s optageområde udgøres af store dele af København og Frederiksberg og dækker ca. 250.000 borgere fra City til Nordvest. Vi har ca. 950 ansatte, 191 psykiatriske senge, ca. 85.000 ambulante kontakter og 7500 skadestuebesøg årligt. Udover sengeafsnit og akutmodtagelse, placeret på 4 matrikler, har vi 4 distriktspsykiatriske centre, 3 OPUS-teams, opsøgende og udgående teams, et affektivt ambulatorium og to psykoterapeutiske ambulatorier.  
 
Alle lægestillinger har vagtforpligtelse. Afhængig af din erfaring kan det være som bagvagt eller forvagt, det kan aftales nærmere. Der er aktuelt for- og bagvagtslag på hhv. Bispebjerg, Rigshospitalet og Frederiksberg. Overlægerne har forskudt dagtjeneste (speciallæge i front) i akutmodtagelsen ca. 12-14 x årligt.  
 
 
Ansøgning 
Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Ann Sofie Gleesen på tlf. 38647420 ann.sofie.gleesen@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist er torsdag d. 12.10.17 kl. 12.  
 
 
 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Ellen Hertz Bilberg
  • Adresse
    Nannasgade, 2200 København N
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207403
  • Quick-nr.
    323031
  • Indrykningsdato
    06-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nannasgade, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Ellen Hertz Bilberg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207403
  • Quick-nr.
    323031
  • Indrykningsdato
    06-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.