Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus

 

Ved Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus er en stilling som afdelingslæge med vagtforpligtelse ledig til besættelse den 01.11.17 eller snarest derefter.

Der søges en bredt uddannet overlæge, der kan håndtere opgaver både på operationsgangen og på intensiv afdeling.

Holbæk Sygehus er et akutsygehus med traumemodtagelse, hvorfor en del af det anæstesiologiske arbejde i dagligdagen vil være præget af denne funktion.

På sygehuset findes følgende specialer: Anæstesiologi med intensiv terapi, kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik, intern medicin (med grenspecialerne kardiologi, nefrologi, neurologi, lungemedicin, allergologi, geriatri og reumatologi), pædiatri med neonatologi, diagnostisk radiologi incl MR- og CT-scanning, klinisk fysiologi og nuclearmedicin, klinisk biokemi og psykiatri.

Intensivafdelingen har ni sengepladser, alle med mulighed for invasiv hæmodynamisk monitorering. Afdelingen behandler omkring 800 patienter årligt. Gennem de sidste år har afdelingen fokuseret meget på non-invasiv ventilation (NIV-behandling), hvilket afspejles både gennem patientbehandlingen og gennem de forskningsmæssige publikationer.

Sygehuset har to operationsgange, hvor der årligt administreres ca. 7000 anæstesier.

Afdelingens tværfaglige smertecenter behandler indlagte patienter med cancerlidelser samt ambulante patienter med både maligne og non-maligne smertetilstande.

Afdelingen prioriterer uddannelse højt. Afdelingen varetager postgraduat uddannelse af læger og anæstesi-og intensivsygeplejersker.

Afdelingen er uddannelsessted for introduktionslæger samt læger i hoveduddannelsesstilling, hvorfor en vis undervisningsaktivitet skal påregnes.

Vagtberedskabet udgøres af et forvagtslag bestående af reservelæger samt et bagvagtslag med speciallæger. Begge vagtlag har tilstedeværelsesvagt.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i anæstesiologi, der selvstændigt skal kunne varetage alle afdelingens opgaver. Ansøgeren skal besidde evne og vilje til samarbejde, og kunne udvise fleksibilitet og initiativ samt være parat til at indgå i det tværfaglige samarbejde i afdelingen.

Mulighed for subspecialisering f.eks. i regional anæstesi eller intensiv terapi. Til stillingen er opkoblet et tilbud om relevant SSAI-uddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jørn Bo Madsen, 21 60 39 17, jbma@regionsjaelland.dk.

Ansøgerne bedes i deres ansøgning-med bedst mulig dokumentation- forholde sig konkret til de ”7 kompetencer” (i.h.t. ”Vejledning om faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger” af 25.07.05.

Ansøgningsfrist 28.09.17

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Jørn Madsen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    001938
  • Quick-nr.
    323041
  • Indrykningsdato
    19-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Jørn Madsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2017
  • Regionens jobnr.
    001938
  • Quick-nr.
    323041
  • Indrykningsdato
    19-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.