Region Nordjylland

Lungemedicin

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Lægesekretær til Lungemedicinsk Dagafsnit

Da vores gode kollega har valgt at gå på pension, søger vi nu hendes afløser.
Har du lyst til at spille en central rolle i Lungemedicinsk Afdelings kræftpakkeforløb og være med til at udvikle gode patientforløb af høj kvalitet – så er du måske vores nye kollega??

Vi kan tilbyde dig en attraktiv fuldtidsstilling som lægesekretær i Lungemedicinsk Dagafsnit pr. 1. december 2017 eller efter aftale.

Vi søger en lægesekretær med fagligt engagement og stolthed, som har lyst til at deltage positivt i løsningen af mange spændende speciale- og detaljeorienterede opgaver.

Du vil blive en del af et sekretariat, som har fokus på kvalitet i opgaveløsningen samt et godt arbejdsmiljø. Vi er en blanding af ”nye og gamle” kolleger og håber, at du har lyst til at være en del af fællesskabet og bidrage til et tæt samarbejde samt et positivt og godt arbejdsmiljø.

 De primære arbejdsopgaver vil bestå af:
  • Visitering af henvisninger og planlægning af diverse udredningsforløb til forskellige invasive undersøgelser.
  • Konferencedeltagelse i ”akut cancer udredning”.
  • Planlægning af lungekonferencer.
  • Skrivning af notater, konferencebeslutninger mv. - primært for Dagafsnittet.
  • Telefonkontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Evt. afløsning på sengeafdelingen ved ferie og andet fravær.
Vi søger en lægesekretær, som:
  • Har en godkendt uddannelse som lægesekretær (ufravigeligt krav).
  • Kan arbejde selvstændigt og er i stand til at træffe beslutninger.
  • Er faglig dygtig og har en positiv indstilling til forandringer.
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Motiveres af udfordringer.
  • Har kendskab til AS400/PAS, Clinical Suite, Bookplan samt Mirsk.
Vi kan tilbyde:
  • Et selvstændigt og spændende job i en afdeling med en travl hverdag.
  • Et varieret og alsidigt arbejde, hvor det er sjældent, at dagene opleves ens. De forskellige funktioner i Dagafsnittet går på skift mellem sekretærerne, hvilket er med til at give en afvekslende arbejdsdag.
  • Gode kolleger og et godt tværfagligt samarbejde.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor sekretæren er en vigtig del af de øvrige teams, og hvor humoren er i højsæde!
  Om Lungemedicinsk Afdeling:
  • Lungemedicinsk Afdeling undersøger og behandler lungesygdomme på basisniveau såvel som højt specialiseret niveau. Der foretages undersøgelse og behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), lungekræft, astma og andre allergiske lidelser, tuberkulose og lungebetændelse mv.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved lægesekretær Lisbeth Gadegaard, tlf.: 97 66 48 03 eller ledende lægesekretær Rikke Krogager Leving, tlf.: 97 66 47 99, mobil 23 26 18 14.

Du er også velkommen til at aftale et uforpligtende besøg i afdelingen.

Ansøgningsfrist er den 10. oktober 2017.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lisbeth Gadegaard
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3713
  • Quick-nr.
    323095
  • Indrykningsdato
    21-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lisbeth Gadegaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3713
  • Quick-nr.
    323095
  • Indrykningsdato
    21-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.