Region Nordjylland

Skovbrynet

Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Afsnitsleder Skovbrynet, Sødisbakke

Engageret afsnitsleder til Skovbrynet.
 
Hvad forventer vi af dig:
Du bliver en del af et ledelsesteam, der understøtter den positive udvikling og trivsel, der er på vores afdeling. Vi ønsker en afsnitsleder, der kan kende sig selv i følgende fem udsagn:
 
  1. Du er engageret: Du vil have fokus på styrker!
  2. Du udfører velovervejet professionalisme: Dine faglige egenskaber skal komme vores 16 beboere til gode.
  3. Du har opmærksomme øjne. Du er opsøgende, når det gælder om at lytte til og se med blide øjne på vores beboere. Vi arbejder med Gentle Teaching, hvor vi bruger os selv som værktøj i mødet med beboerne. Du skal arbejde tæt sammen med beboere og personale, når du løser dine opgaver.
  4. Du skriver godt. Dine evner ved et tastatur skal gavne vores 16 beboere. Du kommer til at have ledelsesansvar for individuelle handleplaner og status. Måske er du vant til at skrive på tilsvarende?
  5. Du har mod: Til at gå foran og vise vejen indenfor dine ansvarsområder. 
     
Hvad kommer du til at lave:
Du er en engageret anfører, der har erfaring med ledelse eller appetit på at prøve. Du bidrager til at nå det høje niveau, som vi hele tiden stræber efter. Det gælder både indenfor dokumentation, pædagogik og arbejdsmiljø.
Dokumentation: Du kommer til at være bannerfører for implementering af dokumentation i praksis. Du skal arbejde med at oversætte fra daglig praksis til dokumenterede resultater.
Udvikling: Du kommer til at arbejde med mål og delmål for den enkelte beboer, i samarbejde med de faste medarbejdere.
Mødeaktivitet: Du vil hjælpe med at lave dagsordner til personalemøder, teammøder og statusmøder. Du vil på enkelte møder fungere som mødefacilitator.
Statusmøder: Du skal sammen med kompetente medarbejdere afholde statusmøder med vores samarbejdspartnere i kommunerne.
Ledelsesteam: Du vil indgå i et forpligtende ledelsesteam med afdelingsleder og afsnitsleder. Du skal fungere som afdelingslederens stedfortræder. Du vil være med i netværk for 11 afsnitsledere for hele Sødisbakke.
 
Om afdeling, Skovbrynet:
Skovbrynet er et selvstændigt botilbud på Sødisbakke med plads til 16 beboere – fordelt på 2 etager. For et år siden flyttede ind i fantastiske nyrenoverede fysiske rammer, som passer til vores målgruppe.
Vores målgruppe består af mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. For en del af dem gælder det, at de har massiv problemskabende adfærd, hvor der er behov for en helt speciel og særligt tilrettelagt pædagogisk indsats - en særforanstaltning. For den anden del af vores beboere gælder det, at deres adfærd, er præget af impulsivitet og manglende overblik, hvilket nødvendiggør, at der arbejdes struktureret med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Vores beboere har tillægshandicaps i form af psykiatriske diagnoser, demens, syndromer og autistiske diagnoser.
 
Yderligere oplysninger:
Stillingen er 37- timer om ugen.
Kørekort til kategori B er et krav
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Vi har gode erfaringer med tværfagligt samarbejde og vi kigger derfor ikke udelukkende efter pædagogisk uddannelsesmæssig baggrund, men opfordrer alle med minimum en uddannelse på bachelor niveau til at søge.
 
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 19. oktober 2017.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 24. oktober 2017 og anden runde, fredag den 27. oktober 2017.

Tiltrædelse, 1. december 2017, eller efter aftale.

Er du nysgerrig på stillingen, så er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Anja Kirk på 21 22 67 22, eller din kommende nærmeste afsnitslederkollega, Malene Kirch på 21 83 11 79
 
__________________________________________________________________________________________________
 
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig Danmarks største leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har 126 beboere og ca. 500 medarbejdere fordelt på 10 døgnafdelinger, samværs – og aktivitetstilbud og 4 serviceafdelinger. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Anja Kirk Vestergård
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3719
  • Quick-nr.
    323125
  • Indrykningsdato
    22-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Kontaktperson
    Anja Kirk Vestergård
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3719
  • Quick-nr.
    323125
  • Indrykningsdato
    22-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.