Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Banker dit hjerte for kardiologien?

Hjertemedicinsk sengeafsnit 1 & 2 & 3, Gentofte Hospital, søger ny kollega til fuldtids-/ deltidsstilling. 
 
Hver eneste dag gør vi alt, hvad vi kan for, at vores patienter skal få den bedste pleje og den bedst mulige tid på hospitalet.  
Vores ambition er, at patienter & pårørende hos os skal mødes af det bedste og mest kompetente plejeteam fra dag èt- og indtil de forlader afdelingen igen. 
 
Afsnittene behandler patienter med alle former for hjertesygdomme, hvilket betyder både elektive og akutte patientforløb 24/7.  
Som sygeplejerske vil du have mulighed for at indgå i en afvekslende arbejdsdag med fokus på den hjertesyge patient og pårørende. Patienterne modtages både fra skadestue og fra store dele af Region Hovedstaden til højt specialiserede behandlinger indenfor iskæmi og arytmi. 
Vi modtager patienter til observation og behandling for de fleste kardiologiske diagnoser og invasive procedurer. 
 
Hjertemedicinsk sengeafsnit er opdelt i 3 afsnit og råder over i alt 63 senge, hvor du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, læger, sekretærer og fysioterapeuter. Der er tilknyttet i alt 3 kliniske sygeplejespecialister, der supporterer læring og kontinuerlig kompetence udvikling af plejepersonalet.  
Afdelingen prioriterer samarbejde omkring udvikling og forbedring af det kardiologiske felt med afdelingens Post.doc i sygepleje og forskningsenheden som er tildelt ”Global Excellence”. 
 
Afsnittene ledes i det daglige af to afdelingssygeplejersker i sideordnet ledelse, og to overlæger. Hjertemedicinsk afsnit er i en omstrukturering af ledelsesformen samt effektivisering af patientforløb med fokus på behandlingskvalitet og medarbejdertilfredshed. De 3 hjertemedicinske afsnit arbejder tæt sammen- både hvad ledelse og tværfagligt samarbejde angår. Leder- og medarbejdergruppen har allerede en meget positiv oplevelse af ”Sammenlægning” i sommerperioden.  
 
Personale trivsel er vigtig for os - er du glad for at gå på arbejde, mærker vores patienter det også. Vi arbejder tæt sammen med TR og AMIR i sager, som har med trivsel og arbejdsmiljø at gøre.  
Vi har stort fokus på, at ”vi er hinandens arbejdsmiljø” og sætte pris på et godt ”fælles” grin. 
 
Patient & pårørende i centrum 
Vi arbejder med tildelt patientpleje, men i et makkerskab med en kollega. Den enkelte sygeplejerske arbejder derfor med stor selvstændighed og indflydelse på eget arbejde og det enkelte patientforløb, men har mulighed for faglig sparring og planlægning af fælles opgaveløsning i det praktiske felt hver vagt i sit makkerskab. Vi vægter dermed teamspirit højt. 
 
Kerneværdien i afdelingen tager afsæt i:”Vi ser patienterne som de vigtigste personer i vores afdeling. De er ikke besværlige eller forstyrrende for vores arbejde, men grunden til, at vi er her. Vi gør dem ikke en tjeneste – men de gør os en tjeneste ved, at vi får lov til at pleje og behandle dem.” 
 
Kvalifikationer 
Det vigtigste er, at du har styr på din faglighed – og er ivrig efter at vise, hvad du kan. 
Vi ønsker med andre ord, at du  
har lyst til- og interesse i at arbejde indenfor det kardiologiske speciale 
har kardiologisk eller anden relevant erfaring, gerne 1- 2 års sygeplejeanciennitet 
er engageret, fleksibel og initiativrig 
er god til at samarbejde og skabe en positiv teamånd 
har lyst til at indgå i en alsidig og omskiftelig hverdag med mange kollegaer 
 
Vi kan tilbyde 
Et højt profileret speciale med mulighed for at være en del af et meget dynamisk team, som signalerer faglig stolthed og hjælpsomhed  
4 Ugers introduktionsforløb i skiftende vagter, med mentor og klinisk sygepleje specialist til at supporetere læringen. 
Uddannelse på regionens kardiologiske kurser: Modul 1 (10 kursusdage over 4 uger) følger typisk efter 4 - 6 måneders ansættelse. Modul 2 tilbydes efter ca. 2 års ansættelse 
Undervisning og temadage  
Sygeplejefagligt Forum x 1 om ugen 
Honorering i henhold til individuelle kompetencer 
Ønskebaseret vagtplan med afsæt i ”work-life” balance 
Skiftende vagter og weekendarbejde ca. hver 2.-3. weekend i 8 timers vagter  
 
Du kan se mere om ”os” på dette link: www.gentoftehospital.dk 
 
 
Ansøgningsfrist: Mandag d. 09.10.2017 inden kl. 07.00 
Samtaler afholdes d.12.10.2017  
 
Har vi fanget din interesse, så glæder vi os til at høre fra dig.  
 
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte: 
afdelingssygeplejerske Lotte Gebhard Ørsted, telefon 24641935 og afdelingssygeplejerske Inge Bitsch, 
telefon 21471646 eller mail: inge.bitsch@regionh.dk 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Theresia Olsen
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207459
  • Quick-nr.
    323142
  • Indrykningsdato
    25-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Theresia Olsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207459
  • Quick-nr.
    323142
  • Indrykningsdato
    25-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.