Region Nordjylland

Ambulatorium for Psykoser

Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

Specialpsykolog til Psykosesygdomme

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd søger specialpsykolog til psykoseområdet
 
Klinik Psykiatri Syd tilbyder en fast stilling på fuld tid som specialpsykolog, indtil videre i området for Psykosesygdomme.
Stillingen vil have hovedfunktion i vores Ambulatorium for Psykosesygdomme.
Området for Psykosesygdomme er organisatorisk placeret på Brandevej i Aalborg Ø og samarbejder med afsnit og ambulatorier i akutsøjlen, der er placeret på Mølleparkvej. Målgruppen er voksne med skizofreni eller anden psykosesygdom med behov for ambulant behandling og tværsektoriel opfølgning.
Personalet i ambulatoriet består af overlæger, afdelingslæger, læger i hoveduddannelse, psykologer, specialpsykologer, psykologer i specialpsykologuddannelse, distriktssygeplejersker, socialrådgiver og lægesekretærer. Der er desuden samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og musikterapeuter. Fælles for de ambulante tilbud er, at de arbejder tværfagligt og ofte i et samarbejde med pårørende og i et tværsektorielt samarbejde med patienternes professionelle netværk. Behandlingen foregår i videst muligt omfang på sygehuset, men ved behov er der også mulighed for at køre ud til patienterne.
 
Kliniske arbejdsopgaver er bl.a.:
  • Forsamtaler, herunder psykopatologisk diagnostisk udredning og visitation
  • Kliniske psykopatologiske undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner
  • Psykologisk undersøgelse og behandling, herunder individuel- og gruppeterapi
  • Konferenceledelse
  • Skrive epikriser, psykologerklæringer mv.
  • Supervisions- og vejledningsopgaver monofagligt og tværfagligt
 
Der er udover det direkte og selvstændige kliniske udrednings- og behandlingsarbejde mulighed for at: 
  • Bidrage til driften af specialpsykologuddannelsen og til udviklingen af specialpsykologfunktionen i Klinik Psykiatri Syd
  • Indgå i udviklingen af udrednings- og behandlingstilbud i Psykoseområdet og bidrage med din viden og kompetencer bredt i organisationen i forbindelse med undervisning og udvikling
  • Deltage i og udføre klinisk forskning
  • Tilrettelægge og indgå i undervisningsprogrammer i forhold til egen faggruppe, øvrigt personale og studerende mv.
  • Indgå i tværregionale og internationale fora
 
Vi forventer, at du:
  • Er specialpsykolog i psykiatri eller i afslutningen af uddannelsesforløb til specialpsykolog
  • Har bred klinisk psykiatrifaglig erfaring og gerne kendskab til målgrupperne
  • Har god faglig såvel som personlig gennemslagskraft og mod på at gå nye veje
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam
  • Er kreativ og fleksibel, men samtidig struktureret i arbejdet
  • Erfaring indenfor målgruppen vil være ønskeligt
 
Vi tilbyder:
  • Et ansvarsfuldt, afvekslende og udviklende job
  • Et tæt tværfagligt og dynamisk samarbejde, miljø i funktionen
  • Inspirerende, engagerede og dygtige kolleger
  • Tilknytning til den samlede psykologgruppe i Psykiatrien med mulighed for at være med til at videreudvikle det psykologfaglige indhold
  • Mulighed for faglig udvikling herunder efteruddannelse
  • Supervision efter behov
  • En arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og engagement
 
Vi lægger vægt på egenskaber som åbenhed, samarbejdsevne, engagement og lyst til faglig udvikling og nytænkning af fag og organisatoriske forhold og strukturer. I klinik Psykiatri Syd er aktuelt ansat 51 psykologer, hvoraf 10 er specialpsykologer, 12 er i uddannelsesforløb til specialpsykolog, 9 er specialister i psykoterapi, 1 specialist i psykopatologi, 10 er under uddannelse til specialist i psykoterapi.
 
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ambulatorieleder for psykosesygdomme, Kate Skjoldborg, telefonnummer 20 65 51 07, ks@rn.dk eller ledende psykolog Ulrik Falentin Sund, telefonnummer 40 23 43 68, e-mail ufs@rn.dk
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.
Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der etableret en forskningsenhed, og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
 
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Straffeattest: Ved ansættelser i Psykiatrien i Region Nordjylland indhentes der straffeattester på alle nyansatte medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Samtaler forventes at finde sted den 30. oktober 2017.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Kate Skjoldborg eller Ulrik Falentin Sund
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3727
  • Quick-nr.
    323148
  • Indrykningsdato
    25-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Kate Skjoldborg eller Ulrik Falentin Sund
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3727
  • Quick-nr.
    323148
  • Indrykningsdato
    25-09-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.