Jobbet "Distriktssygeplejerske til nyt FACT-team" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Griffenfeldsgade 46, 2200 Nørrebro

Dit næste skridt
Har du lyst til at være med til at opstarte et F-ACT team?
 
Vi søger en  sygeplejerske til Psykiatrisk ambulatorie, Nørrebro, Psykiatrisk center København,
der har en stor interesse i at tage del i vores fremtidige overgang til F-ACT modellen.
F-ACT ( Fleksible Assertiv Community Treatment) tilbyder behandling af høj intensitet – (en fælles opsøgende og vedholdende behandlingsindsats), samt en lav intensitet – (en kombination af udgående og ambulatorie behandlingsindsats) – dette alt efter patientens varierende behov. 
 
Centret er en del af Huset for Psykisk Sundhed,  som er et samarbejdsprojekt med Københavns kommune..
 
Er du en ambitiøs, udadvendt sygeplejerske og har du lyst til at arbejde med FACT, så er du måske vores kommende kollega.  
 
 Vores hverdag er præget af dynamik og arbejdsglæde. Vi arbejder Recovery orienteret og derfor arbejder vi målrettet med patienternes ønsker, drømme og håb for livet. Vi brænder for vores patienter og søger hele tiden at give dem, den bedste behandling.  
Vi er en bred sammensat personalegruppe, der er ansvarsfulde, omsorgsfulde og med et højt fagligt og socialt engagement. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på trivsel og faglig udvikling.
Ud over at blive en del af et stort tværfagligt center, kommer du også til at blive en del af en sygeplejerske gruppe på 12, hvor kvalifikationerne er helt i top.  Du vil få mulighed for stor indflydelse på egne arbejdsopgaver.    
 
Vores arbejdsdag er alsidig.   
 Vi mødes hver morgen og drøfter de af teamets patienter, der har brug for tæt intensiv kontakt.
 
Derudover:
- Vi er kontaktperson for en gruppe patienter og vores arbejdsopgaver består bl.a. af:   
- Vi afholder ambulante samtaler.   
- Vi tager på hjemmebesøg.   
- Vi varetager medicinadministration. 
- Vi dokumenterer direkte i journalen og udarbejder behandlingsplaner.   
- Vi deltager i forbedringsarbejdet.
- Vi indgår i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende.   
 
 
Der vil blive lagt vægt på, at du har psykiatrisk erfaring, er faglig engageret, fleksibel og kan lide at have "flere bolde i luften" og tager dette med et smil. Du har gode samarbejdsevner, er en ”team-player” men også kan arbejde selvstændigt. At du er interesseret i kvalitetsudvikling og ser mulighederne i forandringer.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.   
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Vejstrup 22101197  
 
Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler den 21.12.17.
 
Om Psykiatrisk Center København

PCK er Danmarks største psykiatriske center, og er et fagligt spændende og forskningsstærkt center med mange dygtige og engagerede medarbejdere.

 
PCK’s optageområde udgøres af store dele af København og Frederiksberg .  Udover sengeafsnit og akutmodtagelse, placeret på 4 matrikler, har vi 4 distriktspsykiatriske centre, 3 OPUS-teams, opsøgende og udgående teams, et affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske ambulatorier.

 

Vi modtager og behandler voksne psykiatriske patienter inden for de almene psykiatriske områder, og har derudover en meget høj andel af regions- og højt specialiserede funktioner (affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, anoreksi, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, ældrepsykiatri og militærpsykiatri).

Centeret spænder således fagligt meget bredt og har stærke forskningsmiljøer indenfor affektiv sygdom, neuropsykiatri, skizofreni og socialpsykiatri organiseret under 5 professorer.