Region Nordjylland

Tårnly

Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Medarbejdere til Tårnly

Vil du være en del af Danmarks førende specialtilbud til voksne med udviklingshæmning? Og har du lyst til at skabe pædagogisk udvikling for tilbuddets beboere?
 
Vi søger dygtige og engagerede pædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter til en pædagogisk afdeling for særforanstaltninger.
 
Tårnly er et selvstændigt botilbud på Sødisbakke med speciale i særforanstaltninger og ca. 60 medarbejdere. Som medarbejder på Tårnly vil din funktion igennem struktur være at sikre sammenhæng og genkendelighed for beboerne, således at der skabes mulighed for udvikling og trivsel.
 
Dine opgaver på Tårnly:
  • At være sammen med vores beboere på deres præmisser og samtidigt støtte, vejlede, guide og motivere
  • At understøtte sammenhæng mellem beboernes handleplaner og den daglige pædagogiske indsats
  • At bidrage til den daglige dokumentation omkring beboerens aktuelle situation
  • At deltage i den faglige og pædagogiske udvikling i afdelingen
  • At indgå i afdelingens team- og gruppestrukturer
Vi forventer af dig:
  • At du har en for området relevant uddannelse
  • At du har lyst til at bidrage med en pædagogisk indsats for beboere med fysisk og psykisk udviklingshæmning
  • At du samarbejder som et naturligt udgangspunkt for en opgaveløsning
  • At du evner at reflektere over egen praksis både i og efter situationen
  • At du er loyal over for de mål, der aftales for afdelingen og de enkelte beboere
  • At du er handlekraftig og har evnen til at prioritere
  • At du er tydelig, rummelig og tålmodig i det pædagogiske arbejde
Om Tårnly:
Tårnly har pt. 9 beboere – alle særforanstaltninger. Beboerne har nedsat psykisk funktionsevne, herunder betydelige psykiatriske problemstillinger og/eller personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og karakterafvigelser. Beboerne kan være udadreagerende, selvskadende eller have problemskabende adfærd og beboerne kan også have behandlingsdom eller dom til anbringelse på institution. Arbejdet med beboerne tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og ressourcer. Vi arbejder ud fra værdierne i Gentle Teaching, som er en psykologisk baseret filosofi om menneskelige relationer.


Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med stor faglighed, stærke værdier og høje ambitioner
  • At du kan være en del af en afdeling med mangeartede opgaver og mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Engagerede kollegaer med hvem der er kontinuerlige faglige møder med sparring og supervision
  • Mulighed for interne og eksterne kurser og uddannelser
  • En personalegruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter samt omsorgsmedhjælpere.

Du refererer til Tårnlys afsnitsleder.
 
Stillingerne er på 30 timer om ugen.

Løn i henhold til gældende overenskomst.
 
Vi skal have din ansøgning og eventuelle referencer senest søndag d. 22. oktober 2017.
 
Samtaler forventes afholdt d. 30. oktober.
 
Ansættelse er pr. 1. december 2017 eller efter aftale.
 
Få yderligere oplysninger ved afdelingsleder Mette Wind 20 21 36 42 eller afsnitsleder Esther Bloch 29 35 53 89, eller se vores hjemmeside www.sødisbakke.rn.dk for mere information om Sødisbakke, Tårnly og Gentle Teaching.
 
 
Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder - kommunerne. Vi er samtidig Danmarks største leverandør af viden og pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har ca. 126 beboere og 530 medarbejdere fordelt på pædagogiske boafdelinger, et samværs- og aktivitetstilbud samt serviceafdelinger.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Mette Wind
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3772
  • Quick-nr.
    323706
  • Indrykningsdato
    09-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Kontaktperson
    Mette Wind
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    3772
  • Quick-nr.
    323706
  • Indrykningsdato
    09-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.