Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Social- og Sundhedsassistentelever

Er du social- og sundhedshjælper og vil du gerne være social- og sundhedsassistent? Så er den nye SSA-uddannelse måske noget for dig

Social- og Sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse med 4 skoleperioder og 3 praktikperioder i hhv. det primærkommunale område, psykiatrien og det nære, sammenhængende sundhedsvæsen (kommune/somatik).

Arbejdsområde
Som social- og sundhedsassistent vil du komme til at arbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. Du får kompetencer inden for grundlæggende sygepleje og rehabilitering i et helhedsorienteret borger- og patientperspektiv.

 Hvor
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd. Den praktiske del af uddannelsen foregår i praktikperioder i henholdsvis en kommune, psykiatri og på Sygehus Sønderjylland Aabenraa/Sønderborg.

Du skal være indstillet på, at dine praktikpladser kan ligge fordelt over hele Sønderjylland, så derfor skal du kunne transportere dig til de forskellige praktiksteder og være der til arbejdstids begyndelse og afslutning. 

Optag i uge 14/19/25 for elever, der er uddannet social- og sundhedshjælpere (startdato afhængig af realkompetencevurdering)
For at gå i gang med uddannelsen skal du indgå en uddannelsesaftale og et ansættelsesforhold med Sygehus Sønderjylland.

Du kan blive optaget, hvis du har:
  • En uddannelse som social- og sundhedshjælper
  • Bestået dansk på D-niveau
  • Bestået naturfag på E-niveau
  • Kompetencer svarende til "Førstehjælp på erhvervsuddannelserne" efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016
  • Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014
  • Gældende opholdstilladelse

For at komme i betragtning skal dokumentation for ovennævnte vedhæftes sammen med en motiveret ansøgning.

I forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen vil der blive indhentet straffeattest.

Du har mulighed for at blive optaget på talentspor eller tage påbygning under din uddannelse. Du kan læse mere om det på SOSU-skolens hjemmeside (www.sosu-syd.dk) og angiv gerne i din ansøgning om du har interesse i det.

Er du over 25 år afkortes uddannelsen med 10%



Forventninger til dig som ansøger:

  • Du er engageret i din uddannelse og formår at udvikle dine faglige og personlige kompetencer gennem hele uddannelsesforløbet.
  • Du har interesse i at bidrage til livskvalitet for mennesker, der har brug for professionel hjælp.
  • Du har en positiv tilgang til tværfagligt samarbejde.
  • Du er positiv, ansvarlig og initiativrig.
  • Du er mødestabil og forstår, at du tager uddannelsen - vi kan ikke give dig den.

  
Ansøgning
Ansøgning og den relevante nødvendige dokumentation sendes elektronisk via nedenstående "Søg stillingen".

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 47.


Kontaktpersoner
Sygehus Sønderjylland: HR-afdelingen, Janne H. Mortensen, mail jhm@rsyd.dk tlf. 79976043 eller Lone Nicolaisen, mail LN@rsyd.dk, tlf. 79976986.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Kontaktperson
    Janne Hohwü Mortensen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistentelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    03-04-2018
  • Regionens jobnr.
    201733
  • Quick-nr.
    323833
  • Indrykningsdato
    11-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Janne Hohwü Mortensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistentelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    03-04-2018
  • Regionens jobnr.
    201733
  • Quick-nr.
    323833
  • Indrykningsdato
    11-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.