Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Sygeplejerske til akut Gastrokirurgisk afdeling

Kirurgisk afdeling søger ny kollega! 
 
I Gastroenheden gør vi hver dag alt hvad vi kan for at vores patienter skal få den bedste pleje, og den bedst mulige oplevelse af deres tid på hospitalet. De kommer ind – en stor del af dem akut – med lidelser i den nederste del af mave- og tarmkanalen. Vores ambition er, at de i Gastroenheden skal mødes af det bedste og mest kompetente plejeteam fra dag ét og indtil de forlader afdelingen igen. 
 
Vi har brug for en kollega, der er interesseret i det akutte kirurgiske speciale. Vi er et stærkt team, både fagligt og socialt. Vi hjælper hinanden og sætter pris på et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone, men vi savner en ny kollega. Du kan derfor blive en del af vort team! 
 
Vi søger en skarp og ambitiøs kollega – hvad enten du lige har fået stukket eksamensbeviset i hånden eller er hjemmevant i et akut-kirurgisk afsnit. Det vigtigste er, at du har styr på sygeplejen og er ivrig efter at vise hvad du kan.  
 
Der er stor mulighed for alsidig faglig udvikling indenfor den kirurgiske sygepleje, da vores patienter er indlagt i både korte og længere forløb, hvor helhedspleje er omdrejningspunktet. Du vil opleve at dagligdagen giver rig mulighed for at arbejde med den instrumentelle del af sygeplejen, herunder blodprøvetagning, arteriepunktur og anlæggelse af PVK, kateter, sonder og dræn. 
 
I Gastroenheden er der et tæt tværfagligt samarbejde. Der er tilknyttet en farmaconom, en diætist, en sekretær og en portør til mobilisering af patienterne. Vi har etableret forløb for patienterne, hvor der også er ansat sygeplejersker som koordinatorer i perioden for både indlæggelse- og udskrivelse. Dette betyder, at du i det daglige arbejde, har fokus på den direkte sygepleje til patienterne i afdelingen på et højt fagligt niveau. 
Vi ønsker, at du: 
 
Er positiv, imødekommende, kan skabe trivsel for patienterne og pårørende, samt bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø. 
Har et godt overblik og formår at prioritere mellem opgaverne i en travl hverdag, hvor akut sygepleje også er en del af hverdagen. 
 
Vi tilbyder dig:
  • Et job i det akutte kirurgiske speciale. 
  • Et struktureret seks måneders introduktionsforløb til hele afdelingen, hvor du er tilknyttet en mentor. 
  • Evalueringssamtaler hvor vi planlægger hvad afdelingen kan gøre for dig og din læring. Meningen er at du efter endt introduktion vil have en forståelse for patientens forløb som er indlagt i afdelingen, samt hvilke behandlinger, der stilles til rådighed for patienterne. 
  • En ledelse, der er lydhør og åben over for dine gode ideer og forslag. 
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af vagtplan. 

Stillingen er i skiftende vagter 30-37 timer ugentligt og weekendvagt hver 3. weekend. Vi har planlægning af vagterne med ønskeplan, så du er med til at vælge din arbejdstid. Mulighed for at begynde den 1. januar eller snarest muligt.

Er du interesseret i at høre nærmere om afdelingen og stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Skaarup Schmidt på 3868 3597 (direkte 38 68 25 74), eller på mail: dorte.skaarup.schmidt@regionh.dk 
 
Send gerne ansøgningen allerede i dag, da der indkaldes løbende til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig. 


 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Dorte Skaarup Schmidt
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207842
  • Quick-nr.
    323925
  • Indrykningsdato
    22-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Dorte Skaarup Schmidt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207842
  • Quick-nr.
    323925
  • Indrykningsdato
    22-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.