Region Midtjylland

AUH Afd P - Sengeafsnit P4

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Social- og sundhedsassistent til psykiatrisk sengeafsnit P4, AUH Risskov (vikariat)

Vi søger en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat i perioden 01.12.17 til 31.12.18 på 30 timer pr. uge, til sengeafsnit P4, Aarhus Universitetshospital, Risskov.
 
Der må påregnes blandede vagter (dag, aften og nattevagter samt weekendarbejde). Vagtplanen administreres gennem system MinTid, hvor medarbejderne i et vist omfang, har mulighed for at få indflydelse på sin egen vagtplan. 
 
På P4 arbejder vi systematisk med viden, indsatser, handlemuligheder og kulturændring i klinisk praksis, der kan blive alternativer til tvang.
 
P4 arbejder på at blive et bæltefrit sengeafsnit. Vi er med i et projekt omkring bæltefrit sengeafsnit – dette startede i 2015 og fortsætter til og med 2017.

Projektet har til formål, med forskellige kombinerede indsatser, at udvikle og etablere et behandlingsmiljø på P4, hvor andre og mindre indgribende handlemuligheder end bæltefikseringer tages i anvendelse over for patienterne. Vi udvikler og afprøver metoder til at undgå bæltefikseringer således at sengeafsnittet reelt omdannes til et bæltefrit afsnit. Vi opsamler erfaringer undervejs, som vi bruger til at fastholde opnåede resultater og udbrede succesfulde metoder. 
 
Vi arbejder med begreber som Tidlig Indsats (TI) og Særlig Indsats (SI) til en gruppe af vore patienter. Dette betyder en 24 timers skærpet intensiv behandling – hvor vi via mestringsanalyser, nonfarmakologiske tiltag mm. arbejder tværfagligt omkring vore patienter.
 
Vi er en personalegruppe, der vægter humor, godt arbejdsmiljø samt respekt og ordentlig kommunikation med og om hinanden.
 
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der: 
  • Har gennemført kursus i konflikthåndtering og skånsom magtanvendelse for plejepersonale ansat på sengeafsnit i behandlingspsykiatrien
  • Har gennemført kursus i medicinadministration
  • Har arbejdet systematisk med Safewards modellen
  • Har arbejdet systematisk med Review modellen
  • Har erfaring med principperne inden for deeskaleringsmodellen og arbejdet målrettet med denne, bl.a. i alarmsituationer
  • Har interesse for, og erfaring med at arbejde inden for det psykiatriske felt.
  • Har erfaring med IT, herunder EPJ.
  • Er fleksibel ift. arbejdstider og arbejdsopgaver.
  • Er nysgerrig, omstillingsparat og ønsker at arbejde med fortsat udvikling af sygeplejen.
  • Ønsker at arrangere/deltage i aktiviteter med vore patienter. 
 
Vi kan tilbyde: 
  • Arbejde med bæltefrit projekt.
  • Faglig sparring, herunder månedlig supervision med supervisor.
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og psykologer.
  • Mulighed for at arbejde i et sygeplejefagligt felt, som rummer både psykiatri, jura, misbrug og somatiske udfordringer.
  • Mentorordning og introduktionsprogram. 
 
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du rette henvendelse til afdelingssygeplejerske Kirsten Bo-Kristensen på mail. kirbok@rm.dk eller til souschef Inge Okkels på mail.  inge.okkels@ps.rm.dk. Henvendelse kan også ske til sengeafsnittet på tlf. 7847 1790.
 
Løn i henhold til gældende overenskomst.
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 26.10.17, og samtaler forventes afholdt den 30.10.17.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Kirsten Bo-Kristensen
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11391
  • Quick-nr.
    323943
  • Indrykningsdato
    13-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Kirsten Bo-Kristensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2017
  • Regionens jobnr.
    11391
  • Quick-nr.
    323943
  • Indrykningsdato
    13-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.