Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Anæstesiologiske overlæger til Bornholms Hospital

Vi søger 2 vagtbærende overlæger til anæstesiafsnittet, som varetager anæstesi til kirurgi for ortopædi, gynækologi, obstetrik, mindre parenkymkirurgi, endoskopi og elektive ØNH børn.  
 
Ansættelse sker hurtigst muligt ifølge aftale.  
 
Du er speciallæge i anæstesi, og du kan bedøve hospitalets elektive patienter, håndtere akutte anæstesier, sectioer og akut påvirkede børn.  
 
Du kommer desuden til at løse opgaver på intensivafsnittet med i alt 4 pladser, 2 af dem til intermediære patienter, og på opvågningsafsnitet. Vi forventer at du engagerer dig sammen med afsnittets og hospitalets øvrige personale for at give de bedst mulige forløb til Bornholms Hospitals patienter.
 
Bornholms Hospitals patientgrundlag kommer fra øens ca. 40.000 indbyggere og ca. 600.000 turister om året.  
 
Vi søger anæstesilæger, der har brede kompetencer indenfor anæstesi. Der er dog også mulighed for at udvikle interesseområder efter aftale, f.eks. indenfor opvågningen og postoperativ smertebehandling.  
 
Du vil indgå i vores team af anæstesilæger, der står for den faglige udvikling af afdelingen, f.eks. igennem undervisning af kolleger, sygeplejersker, udarbejdelse af relevante vejledninger og implementering af optimalt behandlingsflow. Dette forgår i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.  
 
Vagten er tilrettelagt med turbotilkald på grund af, at der (i begrænset antal) udføres akut sectio.  
 
Løn- og ansættelsesforhold:  
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
Eventuelle tillæg aftales igennem en forhandling.  
 
Det kan yderligere oplyses, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse.  
 
For yderligere information er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Anja Ulrike Mitchell på tlf.: +45 50 91 99 06, mail: anja.ulrike.mitchell.01@regionh.dk eller konstitueret oversygeplejerske Anette Kragh på tlf.: +45 38 67 14 02.  
 
Ansøgningsfrist:  
Ansøgning, CV og autorisations-ID sendes via linket ”Søg job” senest søndag den 12. november 2017, kl. 23:00.  
Ansættelsessamtaler holdes primo december 2017.  
 
Hospitalet kan være behjælpelig med at finde en bolig i en kortere periode.  
 
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk  
 
Hvis du ikke allerede bor på Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx  
 
Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.  
 
Læs mere om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk  
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Anja Ulrike Mitchell
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207970
  • Quick-nr.
    324151
  • Indrykningsdato
    20-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Anja Ulrike Mitchell
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    207970
  • Quick-nr.
    324151
  • Indrykningsdato
    20-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.