Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Amager Hvidovre Hospital søger en afdelingslæge i obstetrik

Hvidovre Hospital, Gynækologisk/Obstetrisk afdeling har en ledig stilling pr. 1. januar 2018 eller efter aftale. Stillingen er med funktion i det obstetriske område. Ansøgeren skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik.  
 
Hvidovre Hospitals Gynækologisk/Obstetriske afdeling er med 60 normerede senge, ca. 7000 fødsler og 13.000 udskrivninger en meget stor afdeling med i alt ca. 415 medarbejdere, heraf ca. 65 læger. 
Afdelingen er specialiseret inden for føtalmedicin (ultralydsdiagnostik), obstetrik (fødsler fra uge 28)og i gynækologien i fertilitetsbehandling, minimal invasiv benign gynækologi og vulvalidelser. Afdelingen varetager alle opgaver indenfor specialet fraset visse onkologiske og obstetriske patientgrupper. Afdelingens gynækologiske og obstetriske funktionsområder er organiseret i afsnit med afsnitsledelser. 
 
Afdelingen har højt specialiserede funktioner i obstetrik hos gravide og fødende, der lever med HIV og for gravide og fødende med forbrug af afhængighedsskabende medicin. Afdelingen har i obstetrik regionsfunktion for bariatrisk opererede garvide og fødende med komplikationer.  
Der er et tæt og velfungerende samarbejde på de ovennævnte områder med, neonatologi, infektionsmedicin, gastroenterologi og psykiatri og med primær sektor og socialforvaltning. 
Afdelingen har en stor føtalmedicinsk aktivitet af høj kvalitet, hvor al føtalmedicin, fraset invasive, operative indgreb på fostre varetages. 
Speciallægerne i det obstetriske område arbejder tæt sammen efter opdaterede, evidensbaserede retningslinjer, som der er konsensus om.  Speciallægerne har delt de obstetriske fagområder mellem sig.  
 
Vi søger en speciallæge, som:  
  • Er klinisk velfunderet 
  • Har gode samarbejdsevner  
  • Gerne er videnskabeligt aktiv og interesseret i at indgå i afdelingens forsknings- og udviklingsaktivitet 
  • Er interesseret i undervisning (vejleder) 
  • Er fleksibel, professionel og humoristisk i sin tilgang til opgaverne 

Så er du klar til at udvikle dig, personligt og fagligt og deltage i et aktivt og udfordrende fagligt og socialt miljø, er dette stillingen for dig. Du bliver en del af et velfungerende og dynamisk obstetrisk team, hvor tæt samarbejde og sparring er en del af dagligdagen. 

Til stillingen hører vagtforpligtelse. Afdelingens lægenormering består af 1 ledende overlæge, 25 overlæger, 8-10 afdelingslæger, 4-6 1.reservelæger og 18-20 reservelæger. Afdelingens lægelige vagtbemanding udgøres af fire læger i bunden vagt; to forvagter og to bagvagter til varetagelse af både den gynækologiske og obstetriske funktion, samt en to bagvagter i senvagt til kl. 18. på hverdage. I weekenden er der en bagvagt i ekstravagt på lørdage, en reservelæge kl. 9 – 15 på søndage. Afdelingslægen indgår i bag- og senvagtfunktionen. 
 
Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af den ledende overlæge, den ledende oversygeplejerske og chefjordemoderen. Afdelingslægen refererer til afdelingsledelsen ved gynækologisk/obstetrisk afdeling.  
 
Yderligere oplysninger kan fås hos ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen på telefon 3862 1886 eller mail: charlotte.wilken-jensen@regionh.dk. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgningsfrist: Torsdag den 30.november 2017 kl. 12.00
 
Ansættelsessamtaler: Vil foregå onsdag den 20.december 2017 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    207988
  • Quick-nr.
    324502
  • Indrykningsdato
    31-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    207988
  • Quick-nr.
    324502
  • Indrykningsdato
    31-10-2017
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.