Region Nordjylland

Klinik Medicin: Klinikledelse

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Postdoc i klinisk sygepleje søges til Klinik Medicin, Aalborg Universitetshospital

Vi søger en sygeplejerske, postdoc i klinisk sygepleje, der i samarbejde med vores nuværende postdoc i klinisk sygepleje kan varetage ansvaret for forskning i klinisk sygepleje i Klinik Medicin. Forskning, der udspringer af klinisk praksis og tager udgangspunkt i sundhedsvidenskabelige problemstillinger relateret til forskellige patientgrupper indenfor det medicinske område.

Klinik Medicin udgøres af følgende specialer: Gastroenterologi, Nefrologi, Infektionsmedicin, Endokrinologi, Hæmatologi og Reumatologi, der alle har sengeafsnit, ambulatorie- og dagafsnitsfunktioner. Desuden har Klinik Medicin ambulatorium på matriklen i Farsø, et dialyseafsnit i Hjørring, samt et modtageafsnit, et rehabiliteringsafsnit og et hjertemedicinsk afsnit på matriklen i Hobro. Klinik Medicin har ca. 750 ansatte og en årlig aktivitet på ca. 18.000 indlæggelser og ca. 112.000 ambulante besøg.

Forskningsaktiviteten i Klinik Medicin er stor. Forskning og udvikling inden for klinisk sygepleje er organiseret med to postdocs med reference til klinikledelsen. Derudover er der indenfor hvert af de medicinske specialer ansat sygeplejersker, som - med reference til den afsnitsledende sygeplejerske - varetager ansvaret for udvikling og implementering i afsnittet. I praksis varetages forskning og udvikling i klinisk sygepleje i Klinik Medicin i et tæt samarbejde mellem postdoc og sygeplejersker med ansvar for udvikling. Dette foregår i en løbende dialog med klinik- såvel som afsnitsledelser, og tværfaglige samarbejdspartnere.
På det lægefaglige område er der ansat seks professorer og en koordinerende klinisk professor. Der vil endvidere fremadrettet være et tværgående forsknings- og udviklingsrelaterede opgaver i forbindelse med det kommende Steno Diabetes Center Nordjylland.

Som postdoc i klinisk sygepleje er der ud over den organisatoriske forankring i Klinik Medicin en videnskabelig reference til Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje. Forskningsenheden udgøres organisatorisk af en professor, to lektorer, fire postdocs og en videnskabelig assistent. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje har et tværgående samarbejde med samtlige klinikker og postdocs i klinisk sygepleje ansat i klinikkerne på Aalborg Universitetshospital. Forskningsenheden tilbyder derfor et monofagligt forskningsmiljø, som et bærende element for at sikre forskning i klinisk sygepleje af høj kvalitet. I de kommende år vil det sygeplejefaglige og –videnskabelige fokus omhandle en ny forståelsesramme for sygepleje: ”Fundamentals of Care”.

Som postdoc vil din hovedfunktion være
At udføre selvstændig forskning og forskningssamarbejde, der udspringer af den aktuelle kliniske praksis

At være vejleder for udviklings- og forskningsprojekter samt ansvarlig for den videnskabelige kvalitet i forskningsprojekter indenfor klinisk sygepleje i klinikken.

At fremme den mono- såvel som den tværfaglige sundhedsvidenskabelige forskning internt i klinikken.

At formidle resultater af egen forskning, herunder ved mundtlige indlæg og i nationale og internationalt anerkendte tidsskrifter

At bidrage i implementering af viden genereret gennem egen forskning i klinisk praksis og dermed bidrage til udvikling af den kliniske sygepleje

Ansvar i klinikken
I samarbejde med kliniske sygeplejersker, sygeplejersker med ansvar for udvikling, den nuværende postdoc i klinisk sygepleje og ledelsen:
  • Identificerer sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
  • Udfører forskning
  • Implementerer forskningsresultater
  • Formidler egne og andres forskningsresultater
Forskningsmiljø
Skaber og udvikler et forskningsmiljø i klinikken.
  • Skaber i samarbejde med ledelsen rammer for sygeplejefaglige udviklingsprocesser og innovation, herunder forskning i de enkelte afsnit og på tværs af klinikken.
  • Videreudvikler såvel det mono- som det tværfaglige samarbejde på tværs af klinikken, øvrige klinikker og på tværs af sektorer og uddannelsesinstitutioner.
  • Medvirker til at rekruttere og understøtte sygeplejerskers videreuddannelse med henblik på udvikling af kompetencer, som er relevante for udvikling og forskning i klinisk sygepleje.
Vejledning og uddannelse
Bidrager til vidensdeling, uddannelse og kompetenceudvikling. 
  • Vejleder og uddanner studerende på master-, kandidat- og ph.d.-niveau
  • Vejleder sygeplejersker og andre faggrupper i forbindelse med implementerings-, udviklings- og forskningsprojekter i klinikken, herunder koordinering af forsknings- og udviklingsprojekter
  • Underviser og forelæser ved relevante uddannelser og forskningsrelaterede kurser
Indgår i netværk
Sammenkæder det akademiske miljø og det kliniske arbejde gennem videnskabelig tilknytning til Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, og ved at samarbejde med Klinisk Institut, Aalborg Universitet, samt andre nationale og internationale forskningsmiljøer.
 
  • Indgår i interne såvel som eksterne samarbejdsrelationer, der kræver forskningsrepræsentation
  • Medvirker i planlægning og gennemførelse af nationale og internationale konferencer, ph.d.-kurser og andre kurser og møder med relevans for forskning
  • Bidrager i nationale og internationale forskningssamarbejder med relevans for forskning i klinisk sygepleje indenfor de medicinske specialer
Kvalifikationer
  • Ph.d.-grad
  • Klinisk forskningserfaring og dokumenteret videnskabelig produktion.
  • Kundskabs- og erfaringsgrundlag i relation til undervisning, vejledning og evaluering.
  • Erfaring med klinisk forskningssamarbejde på tværs af faggrupper, institutioner og sektorer.
  • Gode samarbejdsevner, og evne til at arbejde selvstændigt.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen eller funktionsbeskrivelse kan følgende kontaktes: klinikchef Lene Birket-Smith, Klinik Medicin, tlf: 20 53 44 05/mail: lbbs@rn.dk , postdoc i klinisk sygepleje  Mona Kyndi Pedersen, Klinik Medicin, tlf.: 24 34 88 70 / mail: mokyp@rn.dk eller professor i klinisk sygepleje Erik Elgaard Sørensen, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på tlf.: 40 23 57 36 / mail: ees@rn.dk.
Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital på http://www.aalborguh.rn.dk/
 
Stillingen varetages på fuld tid med løn og ansættelsesforhold ifølge overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 8. januar 2018 om eftermiddagen
Ansættelse pr. 1. marts 2018 eller snarest derefter.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mona Kyndi Pedersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Forskningssygeplejerske, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    3859
  • Quick-nr.
    325034
  • Indrykningsdato
    10-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Mona Kyndi Pedersen
  • Stillingstyper
    Forskningssygeplejerske & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    3859
  • Quick-nr.
    325034
  • Indrykningsdato
    10-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.