Region Midtjylland

Neurokirurgisk Afdeling NK

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Uddannet lægesekretær til Neurokirurgisk Afdeling, AUH

Uddannet lægesekretær til Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
 
Søger du nye udfordringer, eller skal dette være dit første job som uddannet lægesekretær?
På Neurokirurgisk Afdeling har vi netop fået en fuldtidsstilling som lægesekretær ledig til besættelse den 1. januar 2018 eller efter aftale.
 
Neurokirurgisk Afdeling modtager børn og voksne til undersøgelse, behandling og pleje af medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Endvidere behandler vi patienter, der har pådraget sig læsioner af hjernen og på rygsøjlen. Afdelingen varetager næsten udelukkende lands- og landsdelsfunktioner.

Vi er ca. 200 medarbejdere, hvoraf de 21 er lægesekretærer.
 
Vi kan tilbyde dig et spændende job med vekslende arbejdsopgaver på vores sengeafsnit. I tæt samarbejde med læger og sygeplejersker koordinerer og sikrer du et godt forløb for patienterne under indlæggelsen og ved udskrivelse fra afdelingen. Du får sammen med 3 kolleger ansvaret for alle lægesekretærfunktioner på sengeafdelingen og omkring patienterne her.
 
Samtidig indgår du i løsningen af en række fælles opgaver, ligesom du vil blive kontaktsekretær for en af afdelingens læger. Da vi er en akut-afdeling, har vi dagvagt lørdag, hvilket betyder, at du 3-4 gange årligt møder ind en lørdag.
 

Vi  kan tilbyde dig
  • et varieret og selvstændigt job i en dynamisk afdeling med et spændende speciale
  • mono- og tværfagligt samarbejde med gode kolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • evt. mulighed for specialfunktioner efter kompetencer og behov
  • grundig introduktion
 
Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær
  • arbejder selvstændigt og forstår at prioritere dine opgaver
  • er holdspiller, engageret og fleksibel
  • er sikker sprogligt og har en god ordenssans og øje for detaljen
  • er venlig og imødekommende
  • har erfaring med EPJ og andre relevante systemer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 

Du er velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Marianne Skjelmose på 7846 3387 eller 6171 1518 og høre mere om jobbet. 

Ansøgningsfrist mandag den 27. november 2017.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marianne Skjelmose
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11673
  • Quick-nr.
    325227
  • Indrykningsdato
    15-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Marianne Skjelmose
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11673
  • Quick-nr.
    325227
  • Indrykningsdato
    15-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.