Jobbet "Sygeplejerske til semi intensivt afsnit 0633" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Dit næste skridt
Vi vil gerne byde dig ind i vores team af gode kollegaer, hvor vi alle vægter muligheden for at udføre en god sygepleje. 
 
Vi er et højtspecialiseret team af sygeplejersker med bred erfaring, forskellige kompetencer og et godt miljø. Vores høje faglighed kommer hele vejen rundt om den kritisk syge patient, med komplekse patientforløb og fokus på tæt tværfagligt samarbejde. 
   
Intermediær afsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling med 10 senge fordelt på 5 2-sengsstuer. Afsnittet modtager patienter fra alle hospitalets specialer med høj kompleksitet i observation, behandling og pleje.  
Stamafdelingerne har behandlingsansvaret i et tæt samarbejde med en intensiv læge, der står for ind- og udvisitering døgnets 24 timer. Stuegang på IMA foregår på speciallæge-niveau. Ofte vil flere stamafdelinger være en del af et behandlingsforløb og dermed medvirke til vurdering og optimering af intermediær terapi til den enkelte patient. 
 
Afdelingen deltager i struktureret patientforløb omkring bl.a. Akutte Højrisiko Abdominal-kirurgiske AHA-patienter. 
 
Erfaring fra enten det medicinske eller det kirurgiske område vil være en fordel. Vi forventer, at du er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer, at du fungerer godt med ansvarsfuldt selvstændigt arbejde, samtidig med at du er en teamplayer når det kræves. Du er handlekraftig og er opmærksom på din egen betydning for det gode miljø på afsnittet opretholdes.
 
Vi introducerer dig til vores afsnit i et trygt læringsmiljø, via personlig tilrettelagt introduktion. Introduktionen planlægges på baggrund af dine faglige og personlige kompetencer. 
Hverdagen er afvekslende og præget af spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Der er en tæt kontakt med personalet på intensiv.  Vi har temadage og undervisning, mulighed for videreuddannelse bl.a. indenfor anæstesi og intensiv. Der er mulighed for faglig udvikling. Vi har daglige tværfaglige konferencer, hvor vi har fokus på læring og undervisning.  
  
Vi yder kollegial omsorg og har en kultur, der bevidst arbejder med, at sygeplejen gør en forskel for vores patienter. Vi har mange sociale arrangementer og et godt sammenhold. 
Vi har daglig synlig ledelse, der står for åben dialog og højt informationsniveau. 
  
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er til besættelse 01.02.2018 eller efter aftale. 
37 timer eller efter aftale. 
Vi arbejder hver 2. weekend, med ca. 8 vagter på en 4 ugers plan. 
  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
  
Ansøgning procedure 
Er du blevet nysgerrig - vil du vide mere om stillingen og os? er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lone Vinkel Hansen på telefon 48292039, hvor du evt. også kan aftale et uforpligtigende besøg i vores afsnit. 
  
Du kan læse mere om afdelingen på: Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital. 
  
Ansøgningsfrist: 08.12.2017. Vi forventer at afholde samtaler den 13.12.2017. 
  
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden