Bioanalytikere fast/vikariat til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Roskilde har to ledige faste stilling på 37 timer pr. uge. fra 01.01.18 eller snarest derefter og muligvis et eller to vikariater ligeledes på 37 timer pr. uge fra 01.01.18 til 30.06.18.
Har du erfaring inden for patologispecialet, primært med praktisk laboratoriearbejde inden for det histologiske/cytologiske område, og har du lyst til at være en del af vores store samlede Patologiafdeling på Sjællands Universitetshospital, er stillingen måske noget for dig.
Vi ønsker nye kolleger der
- Har autorisation som bioanalytiker
- Har erfaring med laboratoriearbejde fra en patologiafdeling
- Er initiativrige og som arbejder selvstændigt
- Arbejder kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt
- Er fleksible og serviceorienterede
- Er mødestabile
- Besidder godt humør, gå-på-mod og har gode samarbejdsevner
- Prioriterer at være en god kollega, som bidrager positivt til afdelingens arbejdsmiljø
Vi tilbyder
Et spændende job i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling. Vi har stor grad af medindflydelse, og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt og deltager hvert år med flere faglige præsentationer fra bioanalytikergruppen på internationale kongresser. Vi arbejder desuden på at udvikle relevante interne kurser målrettet afdelingens behov og udbyder i 2018 en række af disse indenfor specialfarvninger, immunhistokemi, molekylære teknikker, posterfremstilling, mental robusthed mm.
Derudover deltager afdelingen i både interne og eksterne forskningssamarbejder, og har en moderne apparaturpark, der løbende udvides og fornyes.
Patologiafdelingens organisering og profil
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital har afsnit placeret i Roskilde-, Næstved- og Slagelse. Den samlede afdeling betjener således alle regionens sygehuse/hospitaler samt praksissektoren og regionens privathospitaler.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge.
Hvert af de tre geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en eller to ledende bioanalytikere og evt. en overlæge. Patologiafdelingen har ca. 170 ansatte, heraf ca. 95 bioanalytikere/laboranter.
På afsnittet i Roskilde, hvor de ledige stillinger er, ser medarbejderprofilen således ud:
Afsnitsledelsen består af to ledende bioanalytikere og den afsnitsansvarlige overlæge. Ud over kapelportører, en stor læge- og sekretærgruppe er der i laboratoriet 42 bioanalytikere heraf en bioanalytikerunderviser, to stabsfunktioner samt en række superbrugere/fagspecialister med fagligt ledelsesansvar.
Afsnittet er opdelt i fire teams, hvor driftsansvaret i hvert team ligger hos en teamsuperbruger. Hvert team har opgaver i relation til udvalgte organer samt en eller flere laboratoriefunktioner som varetages for hele afsnittet på tværs af teamstukturen:
Team Gas-Mam
Udfører en lang række laboratorieopgaver med relation til prøver fra mave-tarmkanalen og brystområdet. Desuden har teamet ansvar for cytologilaboratoriet, manuelle specialfarvninger, prøvevisitering og laboratorieopvasken.
Team Uro-Hud
Udfører en lang række laboratorieopgaver med relation til prøver fra nyrer, blære og prostata samt fra huden. Desuden har teamet ansvar for biobanksfunktionen, vævspræparering/automatisk indstøbning og for frysesnit.
Team Hæm-Lunge
Udfører en lang række laboratorieopgaver med relation til prøver fra de hæmatologiske organer og lungerne. Desuden har teamet ansvar for cytologi-screening, HE-farvning og maskinelle specialfarvninger, oplægning, FISH samt flowcytometri.
Team Gyn-ØNH
Udfører en lang række laboratorieopgaver med relation til prøver fra livmoder, æggestokke samt fra øre-næse-hals. Desuden har teamet ansvar for immunhistokemiske analyser.
De generelle teamopgaver, knyttet til teamets organer er typisk
- Simpel og/eller kompleks udskæring
- Manuel indstøbning
- Skæring af paraffinblokke
- Kvalitetssikring og udvikling af analyseprocedurerne
De ledige stillinger vil primært være i Team Uro-Hud og Team Hæm-Lunge. Eventuelle ledige vikariater kan muligvis være i Team Gas-Mam og Team Gyn-ØNH.
Afdelingen deltager aktivt i bioanalytikeruddannelsen, lægesekretæruddannelsen og speciallægeuddannelsen.
Vi forventer at flytte afdelingen til Sjællands Universitetshospital i Køge i 2022. Ved indflytning i Køge udvides laboratoriets åbningstid til kl. ca. 20/21 på hverdage.
Har stillingen din interesse, skal ansøgning og cv samt relevante bilag sendes via linket i stillingsopslaget.
Samtaler i uge 49
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.
Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 9, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Peter Nielsen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2018 - Regionens jobnr.
002306 - Quick-nr.
325450 - Indrykningsdato
21-11-2017 -
Ansøgningsfrist
04-12-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Specialist i fast stilling til Klinisk biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
BioanalytikerOpslået
08-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024 -
To overbioanalytikere/laboratorieledere til Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
Bioanalytiker & Ledende bioanalytikerOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024 -
To faste stillinger som autoriserede bioanalytikere til Cytologi team, Patologiafdelingen, SUH, afsnit Næstved
Næstved Sygehus | Ringstedgade 79A, st., 4700 Næstved
BioanalytikerOpslået
07-03-2024Ansøgningsfrist
31-03-2024