Jobbet "Radiograf til Røntgenafdelingen, Nykøbing F. Sygehus" er udløbet

Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Dit næste skridt

Vi søger en radiograf til Nykøbing F. Sygehus

Er du radiograf og på jagt efter nye udfordringer, så søger vi efter en ny og dygtig kollega til vores afdeling.

Nykøbing F. Sygehus er et af Region Sjællands akutsygehuse, hvor røntgenafdelingen deltager aktivt i opbygningen og videreudviklingen af sygehusets akutte profil. Inden for de rammer som Nykøbing F. Sygehus tilbyder, vil der være rig mulighed for udvikling af dine faglige kompetencer.

Røntgenafdeling på Nykøbing F. Sygehus udfører ca. 70.000 undersøgelser årligt.

Vi er fuldt digitaliseret fordelt på

  • Tre knoglerum
  • Et knoglerum og 1 traumerum i akutafdelingen
  • Et gennemlysningsrum
  • To CT-scannere (en 64 og en 256 slice)
  • To MR scannere (1,5 T Siemens)
  • To ultralydsrum

Vi har skiftende vagter, med fire radiografer i aftenvagt, hvoraf to radiograferne fra aftenvagten, også har rådighed om natten. Weekendvagt ca. hver 3.-4. weekend.

Vi kan tilbyde

  • En stilling på 37 timer pr. uge
  • En hverdag hvor du kan arbejde med hele bredden i radiografien, og specielt med de udfordringer, der vedrører traumer og akutte patienter
  • Stor indflydelse på din egen faglige udvikling
  • Nogle faglige dygtige og inspirerende kollegaer
  • En afdeling og et sygehus med et godt tværfagligt samarbejde
  • En afdeling i konstant udvikling, med fokus på kvalitet og fagligt fokus
  • Godt socialt samvær hvor der er mulighed for at deltage forskellige sociale arrangementer hvis man har lyst til det

Nykøbing Falster er en dejlig by og omgivet af mange naturskønne områder med muligheder for alsidige fritidsaktiviteter. Guldborgsund kommune har endvidere stort fokus på bosætning, og afholder velkomstarrangement for alle nye tilflyttere. 

Vi kan være behjælpelige med en lejebolig på sygehusets område i en to årig periode.

Derudover har Nykøbing F Sygehus sin egen bus som kører alle hverdage fra og til København.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende dansk overenskomst.

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf

Anne Kring Højgaard, 56 51 59 07, aeho@regionsjaelland.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.