Overlæge Kirurgisk speciale, Fællesklinik Thisted, Regionshospital Nordjylland
En stilling som overlæge ved det kirurgiske speciale er ledig til besættelse 1. februar 2018 eller efter aftale.
Kort om hospitalet:
Vi varetager hovedparten af behandlingerne på basisniveau for de ca. 90.000 indbyggere i Thy, Mors, og dele af Jammerbugt Kommune. Hospitalet er et akut sygehus, der udgør en vigtig brik i det nordjyske sundhedsvæsen. Derudover behandler sygehuset et antal patienter for andre regioner.
Kirurgisk speciale er en del af Fællesklinik Thisted som omfatter alle hospitalets kliniske specialer fraset radiologi og klinisk biokemi.
Der er tilknyttet sengeafsnit, ambulatorium, sammedagskirurgi samt operative funktioner på den centrale operationsgang. Sengeafsnittet har 13 senge som drives fælles med ortopædkirurgi og gynækologi.
Der er ca. 2500 operationer og ca. 10.000 ambulante besøg årligt.
Specialet er normeret med 1 ledende overlæge samt 8 overlæger/afdelingslæger.
Afdelingen profil omfatter:
Galdevejskirurgi
Herniekirurgi
Øvre og nedre skopier
Proktologi
Specialets aktiviteter er udelukkende elektive og en meget stor del af afdelingens indgreb afvikles i dagkirurgisk regi.
Der er således ikke et akut kirurgisk vagtberedskab, men ansøger kan, om ønsket, indgå i den formaliserede
beredskabsvagt som er etableret som back-up til den akutte obstertik og gynækologi.
Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi med bred almen kirurgisk erfaring og gerne interesseområde inden for endoscopi og dagkirurgi i særdeleshed hernie og galdevejsoperationer. Det forventes, at ansøgeren besidder evner og vilje til samarbejde både internt i specialet, og i relation til de øvrige funktioner i hospitalet og i relation til regionens øvrige hospitaler.
Ansøgeren har interesse for den faglige udvikling, kvalitetssikring og undervisning.
Ansættelsesform:
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Hospitalet kan være behjælpelig med fremskaffelse af primær bolig. Ved ønske vil vi i videst muligt omfang være behjælpelig med at skaffe ægtefælle arbejde.
Yderligere oplysninger om stillingen, samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge, dr.med Flemming Knudsen, tlf. 40403383.
Ansøgningen skal udfyldes i henhold til de 7 lægeroller, og der vil blive indhentet referencer.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Højtoftevej 2, 7700 Thisted -
Kontaktperson
Flemming Knudsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2018 - Regionens jobnr.
3910 - Quick-nr.
325664 - Indrykningsdato
27-11-2017 -
Ansøgningsfrist
13-12-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×