Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Fysioterapeut til Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for traumatiserede flygtninge, Slagelse/Vordingborg

Vi søger en engageret og fagligt dygtig fysioterapeut 37 timer pr. uge til at indgå i vores klinik i Slagelse og Vordingborg. Så har du lyst til at styrke og udvikle behandlingen af traumatiserede flygtninge i Region Sjælland, se med her:

Klinikken behandler primært patienter med PTSD som følge af krigstraumer, tortur og vold i forbindelse med krig og flugt. Vi baserer vores behandling på mentaliseringsbaseret terapi og psykoedukative forløb afstemt efter patients tilstand og ressourcer.  

Behandlingen er tværfaglig og retter sig mod psykisk og fysisk rehabilitering af traumatiserede flygtninge, hvor de psykiske barrierer, som forhindrer patienten i at være i god psykosocial kontakt med familien, arbejdsplads, uddannelsesinstitution og andre psykosociale sammenhænge er i fokus.

Vi modtager ca. 340 nye patienter hvert år i Klinik for traumatiserede flygtninge.

Klinikken arbejder målrettet med at udvikle og optimere vores patientforløb til gavn for patienterne. Vi arbejder aktivt med driftsmålstyring og kvalitetsudvikling, og vi anvender Forbedringstavlen som implementeringsredskab i denne proces.

Hvem er vi?

Vores klinik har regionsfunktion i Region Sjælland, og vi modtager derfor patienter fra alle dele af regionen. Vi hører under Afdeling for Specialfunktioner og er fordelt på tre geografier med hovedsæde i det nye psykiatrisygehus i Slagelse og satellitter i Vordingborg og Køge, hvor hver enhed er bemandet med tværfagligt personale, som tilbyder behandling til traumatiserede flygtninge fra Region Sjælland. Du vil skulle have din daglige gang i Slagelse og Vordingborg.

Vi har sekretærer, psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeut og psykomotoriske terapeuter i vores klinik.

Enhedsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske.

Arbejdsopgaver

  • Gennem en kropslig indfaldsvinkel at arbejde med psykosomatisk funderet problemstillinger samt styrke patientens kropslige og relationelle ressourcer
  • Kropslige øvelser, samtale, og manuel terapi med fokus på at fortolke kropslige reaktioner/bearbejde og håndtere sansninger i relation til traumerne – herunder reaktioner fra det autonome nervesystem, afspænding m.fl.
  • Udføre vurderinger, tests og undersøgelser af de kropslige ressourcer og det kropslige funktionsniveau i relation til psykosomatiske symptomer og følger efter fysisk tortur
  • Udføre kropsterapeutisk behandling, forebyggelse samt psykoedukation i relation til kropslige ressourcer og funktionsniveau 
  • Rådgive og vejlede øvrige medarbejdere i forhold til kropsterapeutisk intervention
  • Indgå i det tværfaglige samarbejde om patienterne med kollegaer og i nogle tilfælde med eksterne fagpersoner inden for bl.a. social- og sundhedssektoren

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med eller interesse for

- mentaliseringsbaseret udredning og behandling

- PTSD og psykotraumatologi

- andre kulturer og transkulturel kommunikation

- Ressourceorienteret fysioterapi (ROK) eller BBAT

  • Du er i stand til at samarbejde med forskellige faggrupper tværfagligt såvel som til at arbejde selvstændigt i dine patientforløb
  • Du er psykisk robust og bevidst om egne ressourcer og barrierer
  • Du er i stand til at opbygge og fastholde relationer med sårbare patientgrupper
  • Du er en positiv og god kollega, der vægter et godt arbejdsmiljø højt
  • Du ønsker at udvikle dig selv og dine kollegaer til gavn for patienterne

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at indgå i en spændende klinik, der er i udvikling og gerne vil være førende inden for behandling af traumatiserede flygtninge
  • En spændende, udfordrende og enestående patientgruppe
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for specialet
  • Gode vilkår for personlig og faglig udvikling
  • Tværfaglig supervision

Yderligere information
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske Line Nordentoft, llno@regionsjaelland.dk.

Løn og ansættelsesforhold
Er svarende til de overenskomster der er indgået mellem Danske Regioner og den pågældende faglige organisation. Der er gode muligheder for efteruddannelse både internt og eksternt. Der er endvidere mulighed for at etablere forskningsaktiviteter under vejledning såvel af afdelingsledelsen som forskningsafdelingen.

Ansættelsessamtaler 13.12.17 i Slagelse

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien & Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Line Nordentoft
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    002350
  • Quick-nr.
    325699
  • Indrykningsdato
    28-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien & Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Line Nordentoft
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    002350
  • Quick-nr.
    325699
  • Indrykningsdato
    28-11-2017
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.