Region Midtjylland

Røntgenafdelingen

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Speciallæge til Røntgen

Nyt hospital. Ny røntgenafdeling. Nye muligheder

- vil du være med på første hold af speciallæger til Regionshospitalet Gødstrup?

Er du speciallæge i radiologi? Er udvikling af nye og bedre muligheder for diagnosticering et dedikeret mål for dig? Og har du lyst til at gribe en enestående mulighed for at bygge en røntgenafdeling op fra bunden – så er du helt sikkert den, vi står og mangler.

Vores to nuværende røntgenafdelinger i Herning og Holstebro skal samles under ét tag i Gødstrup i 2020. Derfor søger vi allerede nu flere yngre kolleger, som vil være med til at præge opstarten og udviklingen af en ny, stor røntgenafdeling.

Har du ambitionerne, så har vi mulighederne
Du skal have en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig indenfor faget, og en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og samarbejdet på tværs af fag og sektorer.

Du bliver nemlig en del af en organisation, der er godt i gang med at planlægge hverdagen på Regionshospitalet Gødstrup. Vi tager de gode løsninger i brug allerede i dag, hvor det er muligt.

Til gengæld får du også mulighed for:
  • At få stor indflydelse på dit arbejdsliv; det gælder både vagter, arbejdstid og subspecialisering
  • Nedsat arbejdstid i en periode
  • At komme på flere årlige konferencer og kurser
  • Forskningssamarbejde med Aarhus Universitetshospital
  • At favne bredt eller specialisere dig, alt efter hvad du ønsker.
Du starter ud på Røntgenafdelingen i Herning eller Holstebro, indtil vi flytter til Gødstrup i 2020.

Om Røntgenafdelingen og vores specialer
Vi er en afdeling, som tør gå nye veje, og som hele tiden arbejder på at styrke vores kvalitet. Her er højt til loftet og fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi trives bedst med en uformel tone og et godt humør. Nøgleord er selvstændigt ansvar, fleksibilitet, og sammenhæng i det, vi gør sammen. Det kommer til udtryk i vores gode arbejdsmiljø samt et stærkt samarbejde med radiografer og røntgensygeplejersker.

Specialeområder i Holstebro omfatter blandt andet neuroradiologien, som fylder en stor del af vores hverdag med TCI-klinik, trombolyser og akut funktion, samt Lungemedicinsk Afsnit med lungecancerudredning, ØNH-afdeling, Urinvejskirurgisk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling, nefrologi og hæmatologi. Vi har også interventionelle opgaver som nefrostomier, biopsier mm.

Specialeområder i Herning tæller blandt andet onkologien, abdominalkirurgien, Akutafdelingen og Børn og Unge, inklusive interventionelle opgaver som drænanlæggelser og biopsier mm.

Vi laver 215.000 undersøgelser om året.

I Gødstrup bliver vi fuldt dækket ind på udstyr:
  • 8 CT, heraf én i Akutafdelingen og én, der deles med kardiologerne
  • 6 MR, heraf en ny 3T
  • Et gennemlysningsrum
  • 4 ultralyd
  • Vi arbejder tæt sammen med Nuklearmedicinsk Afdeling omkring undersøgelserne på de to PET-CT mv. og SPECT CT.
Kontaktinformationer
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Jens Jørgen Jensen på mobil 2049 9213 eller på e-mail: jens.jensen@vest.rm.dk.

Ved behov, kan vi være behjælpelige med opklarende spørgsmål omkring byen, skoler, institutioner, natur- og fritidsliv.

Du bør i din ansøgning forholde dig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og du bør i videst mulig omfang dokumentere dine kvalifikationer indenfor disse områder.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på www.ofir.dk ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen bedes være os i hænde senest d. 14.01.2018




 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning & Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Jens Jørgen Jensen
    20499213
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    11858
  • Quick-nr.
    325773
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2018


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning & Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Jens Jørgen Jensen
    20499213
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    11858
  • Quick-nr.
    325773
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2018

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Speciallæge til Røntgen"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.