Lægesekretær til Intensiv - VITA
Til Anæstesiologisk-Intensiv afsnit VITA søger vi en lægesekretær ca. 30 timer i gennemsnit per uge.
VITA-sekretariatet varetager kerneopgaver som tidstro registrering, journalskrivning og modtagelse af pårørende/receptionsfunktion.
Timerne fordeles i et 4 ugers grundrul med blandede vagter, hvor der udover almindelig dagtid også er aften- og weekendvagt. På de 4 uger vil der i gennemsnit være tale om 5 aftenvagter fra kl. 12.00 til kl. 19.00 og en weekendvagt (almindelig dagtid).
VITA er et højteknologisk postoperativt intensivafsnit for hjerte-, lunge- og karkirurgiske samt hjertemedicinske patienter i Region Syddanmark og Region Sjælland. VITA er et travlt og til tider hektisk afsnit, men vi passer godt på hinanden og der er et stort socialt engagement.
Sekretariatet i VITA består af 4 lægesekretærer (inklusiv dig) som i et team varetager de daglige opgaver. Sekretariatet servicerer alle faggrupper og er i daglig tæt dialog og samarbejde med mange personaler. Det kræver stor fleksibilitet, ansvarlighed og gode samarbejdsevner.
Stillingen omfatter bl.a.
- journalskrivning
- registreringsopgaver og telefonpasning
- generel sekretariatsfunktion for medarbejdere i VITA
- receptionsfunktion med modtagelse af pårørende og samarbejdspartnere
- korrespondance for afdelingens 6 overlæger samt 19 afdelingslæger med fast tilknytning til afdelingen.
Personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du
- er serviceminded og udadvendt
- er fleksibel
- har empati og god kontakt med pårørende
- er indstillet på i høj grad at samarbejde med pleje- og lægegruppen
- har fingeren på pulsen i forhold til forskellige opgaver i afdelingen
- kan varetage dine arbejdsopgaver selvstændigt og kunne tåle afbrydelser.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du
- er uddannet lægesekretær (et krav)
- har erfaring fra Cosmic/C-PAS og Microsoft-Office pakken
Har du mod på nye udfordringer, kan vi tilbyde
Et arbejde i en spændende afdeling, hvor vi lægger vægt på gode arbejdsvilkår, gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Gode og fleksible kollegaer, der bakker hinanden op i hverdagen – også på tværs af faggrupper.
Samtalerne afholdes torsdag den 21. december fra kl. 10.00. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Susann Duedal Gaardboe, telefon: 65 41 18 39.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Sdr. Boulevard 29, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Susann Duedal Gaardboe - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2018 - Regionens jobnr.
202184 - Quick-nr.
325879 - Indrykningsdato
01-12-2017 -
Ansøgningsfrist
18-12-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×