Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Sygeplejerske til intensivt afsnit B2 på Psykiatrisk Center Amager

Stillingen: 
Vi søger en sygeplejerske pr. 1. marts 2018 eller snarest muligt herefter.
Stillingen er på 32 eller 37 timer i blandede vagter, med vagt hver 2. eller 3. weekend. Der er faste natsygeplejersker, men enkelte nattevagter vil forekomme af og til, samt ved ferie. 

Afsnit B2 er et velfungerende intensivt afsnit, der modtager patienter med alle former for psykiske lidelser. 
Vi har meget fokus på arbejdet med nedbringelse af tvang, og arbejder med at implementere Safewards i afsnittet, så både patienter og personale kan profitere af et mere roligt og trygt miljø.  
Vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage til arbejdet med nedbringelse af tvang, måske har du erfaring fra andre steder, eller måske har du gode idéer og nye synvinkler. Begge dele skal være meget velkomne. 

Udover 12 sygeplejersker og 11 sosu-assistenter, alle meget kompetente, har vi også et aktivitetsteam bestående af en fysioterapeut, en musikterapeut og en billedkunstner, der bistår os i arbejdet med at nedbringe angst og aggressioner via aktiviteter med patienterne, dette foregår i tæt samarbejde med kontaktpersonerne. 
Hverdagen kan være meget omskiftelig, så hvis du er til en afvekslende arbejdsdag, så er det her, du skal søge hen. 

Vi forventer, at du:  
• Er uddannet sygeplejerske 
• Har interesse for at arbejde med patienter i lukket regi 
• Finder det spændende at arbejde med udvikling af den psykiatriske sygepleje og nedbringelse af tvang 
• Kan arbejde tværfagligt og ser muligheder frem for begrænsninger 
• Er fleksibel 

Vi tilbyder: 
• Et introduktionsforløb tilrettet dine behov, samt tilknyttet en sparringspartner/mentor, der står til rådighed. 
• Supervision en gang om ugen 
• Nogle fagligt meget kompetente kolleger 
• Mulighed for relevant efteruddannelse 
• En arbejdsplads der er rummelig og social 

Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk. 
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse. 
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.  
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. 
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet. 

Du kan læse mere om centret her  

Løn- og ansættelsesforhold: 
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse 1. marts 2018 eller snarest muligt. 
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR, Yvonne Broen på tlf. 20363215 

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her

Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 
Ansøgningsfristen er den 14.01.2018 kl. 12.00. Det forventes at afholde samtaler i uge 3. 
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Line Rahr på mobil 51561321.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Sarah Munk Sørensen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    208750
  • Quick-nr.
    325881
  • Indrykningsdato
    29-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Sarah Munk Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    208750
  • Quick-nr.
    325881
  • Indrykningsdato
    29-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.