Afdelingslæge til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet
Vi søger en
speciallæge i klinisk mikrobiologi til en stilling som afdelingslæge fra 1.
marts 2018. Afdelingen varetager diagnostik og rådgivning af de kliniske
afdelinger på Rigshospitalet, samt uddannelse og forskning.
Om stillingen
Afdelingslægen
er tilknyttet virologisk afsnit på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), som udfører
virologisk diagnostik, fortrinsvis kvalitativ og kvantitativ påvisning af virus
i blod og andre væsker samt væv fra patienter på Rigshospitalet.
Afdelingen
samarbejder med Klinisk Immunologisk Afdeling omkring diverse serologiske
analyser og indgår i MATCH-projektet, der overvåger, rådgiver og videreudvikler
den virologiske diagnostik og monitorering af transplantationspatienter.
Til
stillingen kræves speciallægeanerkendelse i klinisk mikrobiologi, og der
foretrækkes en speciallæge med dokumenteret forskningsinteresse i
virusdiagnostik og/eller virussygdomme. Vi ønsker desuden en speciallæge med
gode samarbejdsevner både med kollegaer på afdelingen samt til at indgå konstruktivt
i ovennævnte samarbejder.
Ansøgeren
skal være indstillet på at deltage i udviklingen af virologien på afdelingen i
samarbejde med de øvrige ansatte i virologisk afsnit og afdelingsledelsen samt
med de kliniske og diagnostiske afdelinger. Da afdelingen medvirker i uddannelsen af læger i det
klinisk mikrobiologiske speciale med introduktionsstillinger og
videreuddannelsesstillinger, vil afdelingslægen indgå i oplæring af yngre
kolleger specielt inden for det virologiske område.
Vagt
Afdelingens
yngre læger indgår i en vagtordning, med 8 læger i vagtlaget, med
tilstedeværelse i dagtiden og efterfølgende vagt (rådighed) fra hjemmet. Vagten
dækker desuden hospitalerne i RegionH mellem kl. 22.00 og 08.00.
Til
vagtfunktionen hører også en speciallæge i beredskabsvagt.
Om Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA),
Rigshospitalet
Klinisk
Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående laboratorieafdeling med klinisk
rådgivende aktivitet, hvad angår diagnostik og behandling af infektionssygdomme
forårsaget af bakterier, virus, parasitter og svampe. Infektionshygiejnisk
Enhed i afdelingen varetager infektionshygiejne for Rigshospitalet.
Afdelingen har
en lang og omfattende tradition for forskning med mange doktorgrader og
Ph.d.-afhandlinger, og med udbredt nationalt og internationalt samarbejde. Både
undervisning, udvikling og forskning prioriteres højt på afdelingen.
Det er
afdelingens mål at sikre hurtig diagnostik i tæt samarbejde med de kliniske
afdelinger, samt gode kollegiale relationer, både i afdelingen og med
samarbejdende afdelinger. Udover egen forskning i afdelingen og på Panum
Instituttet har KMA et veletableret samarbejde med øvrige klinisk
mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut, således at der er rig
mulighed for forskningsaktivitet.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og
ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten for underordnede læger indgået
mellem Yngre Læger og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Yderligere oplysninger
Du er
velkommen til at kontakte klinikchef Niels Frimodt-Møller, hvis du har
yderligere spørgsmål til stillingen. Direkte nummer: 35 45 49 75 eller per
mail: niels.frimodt-moeller@regionh.dk.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag den 18. december 2017. Vi holder ansættelsessamtaler i
uge 1, 2018.
Ansøgning
incl. CV, kopi af autorisation/speciallægeautorisation samt relevante
oplysninger sendes via linket i opslaget.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Henriette Lambertsen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2018 - Regionens jobnr.
208759 - Quick-nr.
325919 - Indrykningsdato
01-12-2017 -
Ansøgningsfrist
18-12-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×