Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Onkologisk team 2, afsnit 4252 Rigshospitalet søger sygeplejersker

Til vores 5-døgns afsnit 4252 søger vi:  
Sygeplejersker til 2 faste stillinger med start 1. februar 2018.
 
Onkologisk afsnit 4252 modtager patienter til ambulant behandling. Ambulatoriet består af fem grupper med aften ambulatorium torsdag til klokken 18.30. De patienter der behandles i afsnittet er patienter med hoved/hals kræft, lungekræft, lungehindekræft og neuroendokrine tumorer, der kommer til opstart af kemobehandling, strålebehandling og vi modtager endvidere akutte patienter. Vi har et tæt samarbejde med team 2’s sengeafsnit, som er beliggende på afsnit 5043. De ledige stillinger er med opstart i vores hovedhals ambulatorium.
 
Der er en høj grad af udvikling inden for både pleje og behandling i afsnittet, som bl.a. protokolleret behandling. De gennemføres i tæt samarbejde med klinisk forsknings enhed.  
Patienterne er i vidt forskellige faser i deres behandlingsforløb,- nogle helbredes men langt de fleste får palliativ behandling, hvorfor vi har fokus på tidlig indsats i forhold til palliativ pleje.  
Ydermere har vi tværfaglig fokus på ”fælles beslutningstagen”, et meget vigtigt projekt både for vores patienter såvel som os som personale. Ydermere har vi fokus på de ”sårbare patienter” og den særlige indsats der skal til, for at de kan gennemføre behandlingsforløbet.
 
Vi lægger vægt på:  
• Tidlig palliativ og rehabiliterende indsats.  
• At alle patienter, uanset ressourcer, får et godt behandlings forløb.  
• At have en tæt kontakt til patienter såvel som pårørende. De skal føle sig inddraget, trygge og velkomne på afsnittet.  
• At skabe kontinuitet i behandlings – og plejeforløbet, bl.a. i form af plejeansvarlig sygeple-jerske. Samt sikre at patienterne og pårørende har overblik over behandlingsforløb.  
• At sygeplejen til stadighed udvikles så det kan komme den onkologiske patient til gavn.  
 
Det betyder at det daglige arbejde for sygeplejersken er præget af komplekse og store plejemæssige udfordringer. Vi arbejder derfor målrettet på at fastholde og udvikle en professionel sygepleje på et højt niveau.  
 
Vi søger derfor en sygeplejerske som gerne har:  
• Erfaring med patienter, som har sygdom i hoved-hals.  
• Onkologisk erfaring eller anden medicinsk/palliativ baggrund.  
• Kursus i medicinsk kræftbehandling.  
• Lysten til at arbejde med både den palliative og eksistentielle, såvel som den kordinerende og administrative, del af sygeplejen  
 
Vi er en gruppe på 25 engagerede sygeplejersker, som er gode til at drage omsorg for hinanden, og som prioriterer at det er vigtigt, at privatlivet hænger godt sammen med arbejdslivet og at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø til stadighed udvikles og tages alvorligt.  
 
Vi kan tilbyde:  
• En fast stilling på 37 timer, weekendvagter hver 4-6.weekend i vores sengeafsnit.  
• Introduktion med kontaktsygeplejerske, der er tilrettelagt efter dine personlige forudsæt-ninger.  
• En udfordrende og uforudsigelig hverdag i et spændende speciale  
• Supervision ved psykolog og tværfaglige konferencer  
• Onkologisk grundkursus, kursus i medicinsk kræftbehandling med mere.
 
Ansøgningen sendes via link og ansøgningsfristen er mandag den 18/12 2017 inden kl. 12.00.
P.g.a. julen er det vigtigt at notere sig at ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt tirsdag 19/12 og torsdag den 21/12.
 
Du kan ringe og høre mere hos afdelingssygeplejerske Susanne Friis-Hasché, 35458643.  
 
Link til stillingsbeskrivelse:
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    susanne friis-hasche
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    208761
  • Quick-nr.
    325928
  • Indrykningsdato
    01-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    susanne friis-hasche
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    208761
  • Quick-nr.
    325928
  • Indrykningsdato
    01-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.