Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart

Speciallæge/Overlæge med interesse for behandling af kroniske smerter til Smertecenter Middelfart

En stilling som speciallæge/overlæge ved Smertecenter Middelfart, Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse er ledig til besættelse pr. 1. maj 2018 eller efter aftale.
 
Hvis du har interesse for behandling af patienter med kroniske smerter, har vi
  • Et perfekt sammensat hold af engagerede kollegaer til tværfagligt samarbejde om opgaven
  • Arbejdsplanlægning der tilgodeser den enkelte patient og behandlers behov
  • Et godt arbejdsmiljø, store uddannelsesopgaver, godt samarbejde med patienter og kolleger
  • Mulighed for fordybelse og videreuddannelse indenfor definerede emner og interesseområder
  • Interesse og engagement i forskning og kvalitetsudvikling
  • Gode fysiske rammer på Middelfart Sygehus
  • Respektfuld tilgang til Sygehus Lillebælts værdier i kommunikation med og involvering af patienter, pårørende og kolleger

Du er
  • Teamplayer
  • Positiv
  • Glad for at lytte
  • Fagligt kompetent og ansvarsbevidst
  • Dynamisk og engageret
  • Kompromissøgende og fleksibel med gode samarbejdsevner
  • God til langsigtet planlægning
  • Speciale - gerne anæstesiologi, almen medicin, psykiatri, reumatologi - men anden lægefaglig baggrund, der understøtter varetagelse af smertecentrets patienter, kan også være aktuel 

Smertecentret er beliggende på Middelfart Sygehus, som er en del af Sygehus Lillebælt. 
Sygehuset er placeret tæt ved stationen i et af Danmarks mest attraktive områder med let adgang til natur og vand, og et bredt udvalg af kultur og sport.  

Vi lægger vægt på samarbejde med kolleger fra praksis såvel som andre specialer, kommunerne, og landets øvrige smertecentre.
 
Smertecentrets bemanding til at løse opgaverne er p.t. 2,4 overlæge, 3,6 sygeplejerske, 1,57 psykolog, 1,8 fysioterapeut, 0,82 socialrådgiver og et tilknyttet sekretariat. 
 
Stillingen
Stillingen er en deltidsstilling svarende til en ansættelsesbrøk på 0,6 norm, men såfremt du har et specifikt ønske om en anden ansættelsesbrøk (højere eller lavere) indgår vi gerne i en forhandling heraf. Du er meget velkommen til at besøge os.
 
Stillingen er vagtfri.
 
Du bør i ansøgningen forholde dig til de syv kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer. Du bedes anvende dette skema til brug for overlægebedømmelse.
 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. 
 
Ansøgningsfrist den 4. januar 2018.
 
Ansættelsessamtaler den 10. januar 2018. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Pernille Lennert, tlf. 4042 3203, overlæge Nina Kvorning, tlf. 5191 9022 eller oversygeplejerske Susanne Kloster, tlf. 7940 6206. 
 
 
Søg venligst stillingen via nedenstående funktionsknap - vi glæder os til at høre fra dig.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Kontaktperson
    Hanne Nygaard Krabbe
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    202196
  • Quick-nr.
    325964
  • Indrykningsdato
    04-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Hanne Nygaard Krabbe
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    202196
  • Quick-nr.
    325964
  • Indrykningsdato
    04-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.