Region Midtjylland

Gyn-obs., Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Kendt jordemoder

Hospitalsenheden Vest – jordemoder
Gynækologisk obstetrisk afdeling, afd. i Herning
 
Har du lyst til at arbejde på et dynamisk fødested med masser af muligheder og visioner? Øger  kontinuitet og kendthed din arbejdsglæde?
  • Så kan vi tilbyde en fast stilling som kendt jordemoder, fuld tid fra 1/1 eller efter aftale
Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenheden Vest har i dag 3200 fødsler fordelt på 2 matrikler, nemlig Herning og Holstebro. I 2020 sammenlægges hospitalerne på Gødstrup (det nye hospital i Vest), og vi arbejder allerede nu målrettet med at udvikle vores organisationsform i forhold til at skabe en optimal fødeafdeling med en stærk faglig profil, når fødslerne samles på Gødstrup.
 
Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder.  I Herning varetager vi alle fødsler med få undtagelser som eks. diabetikere, som visiteres til Skejby. Vi har Neonatal afdeling med børn ned til 28 uge.
 
Vi tror på, at sikkerhed, relationer og atmosfære er vigtige og nødvendige ingredienser i en stærk svangreomsorg. Færre fødselslæsioner og flere vaginale fødsler er nogle af de faglige pejlemærker, vi fokuserer målrettet på i et forbedringsperspektiv. 44% af alle fødsler varetages af kendt jordemoderordning. Vi arbejder for, at parret styrkes i troen på egne evner. Og vi er der for dem, også når de er i hjemmet.
Ukomplicerede førstegangsfødende vælger, om de ønsker at gå hjem direkte fra fødegangen (og få 2 hjemmebesøg af mobiljordemoderen) eller blive en nat på barsel, tage hjem, når de er klar til det, og så få 1 besøg af mobiljordemoderen i hjemmet. Vi tror på, at det giver parrene tryghed at være i egne rammer, og det styrker vores mulighed for at yde ekstra omsorg til mere sårbare familier og komplicerede barselspt.
 
Med skabelsen af ”Fremtidens fødemiljø” arbejder vi innovativt med at skabe rum og rammer, der booster oxytocin både under fødslen og på barselsstuerne, både nu og på det nye sygehus.
 
Som et led i hospitalets vision om at skabe Danmarks bedste læringshospital, har vi på barselsgangen et ”obstetrisk studieafsnit” for medicin-, sygepleje- og jordemoderstuderende.  Studieafsnittet varetager opvågning og barselspleje af alle vore elektive sectio.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi tror på, at kontinuitet og kendthed er vigtige faktorer i forhold til at skabe trygge forløb, og dermed gode fødselsoplevelser og høj kvalitet. Du indgår i et team med 2 gode kollegaer (enten i Team Brande eller team Ikast), og sammen varetager I konsultation, fødselsforberedelse, selve fødslen samt barselsbesøg i familiernes hjem.
 
Vi er en åben organisation med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi har i afdelingen en uformel tone, og et godt humør. Her er højt til loftet, og vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested. Nøgleord er selvstændigt ansvar, fleksibilitet, og sammenhæng/koordinering i information, pleje og behandling.
 
Vi har afdelingsjordemødre som klinisk supervisor døgnet rundt, og har et berigende samarbejde med afdelingens læger. Fødeafdelingen og barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom. 
 
Se stillings- og funktionsbeskrivelse for kendt jordemoder

Personprofil
Vi forventer, at du
  • Er faglig dygtig og engageret, og er opdateret både teoretisk og praktisk
  • Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
  • Er stabil og fleksibel. Du skal kunne trives med variation i arbejdet, men vi tilstræber altid at fleksibiliteten så vidt overhovedet muligt tilpasses dine præferencer
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig med stor team ånd
  • Er positiv og imødekommende med et godt humør
  • Evner nærvær med parrene, og formår at styrke og støtte dem, uden ”at tage over”
  • Arbejder konstruktivt og åbent med nye ideer
  • Har dansk autorisation som jordemoder
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte vicechef på fødegangen Tina Møller 78434763, eller chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 30351032.

Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
 
Ansøgningsfrist: 17/12- 2017.  Ansættelsessamtaler vil finde sted 21/12.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Kontaktperson
    Tina Møller
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11908
  • Quick-nr.
    325965
  • Indrykningsdato
    04-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Herning
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Tina Møller
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    11908
  • Quick-nr.
    325965
  • Indrykningsdato
    04-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.