Jobbet "Introduktionsstilling Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital" er udløbet

Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 7B, 5000 Odense C

Dit næste skridt
Ved Onkologisk Afdeling R bliver en stilling som introduktionslæge ledig per 1. februar 2018 eller snarest derefter.
 
Stillingen er klassificeret til introduktionsuddannelse i klinisk onkologi. Klassifikationsnummer 4202.26.-22.i.06.
 

Onkologisk Afdeling R varetager alle regionsfunktioner og de fleste højtspecialiserede funktioner indenfor såvel medicinsk kræftbehandling som strålebehandling.

Afdelingen er delt i 6 teams efter sygdomsgrupper (hoved-halskræft, brystkræft, lungekræft, kræft i mave-tarmkanalen, gynækologisk kræft samt kræft i i urinveje og CNS).Der arbejdes såvel teamspecifikt som tværfagligt med gode muligheder for at erhverve både faglige og kommunikative kompetencer.

Du vil primært arbejde i 2 af de 6 teams og fungere selvstændigt under supervision i ambulatoriet og på stuegang. Derudover vil der være 4 ugers introduktion til stråleterapi.

Afdelingen prioriterer et godt uddannelsesmiljø og tilbyder såvel introduktionsprogram som kurser og supervision samt kommunikationsundervisning, ligesom det forventes, at du indgår aktivt i undervisning af kolleger.

Afdelingen har en høj forskningsaktivitet med gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling.

Ansættelsesvarigheden er 12 måneder, og arbejdet er tilrettelagt som 10-skiftet tilstedeværelsesvagt med henholdsvis dagarbejde og aften/natarbejde. Der er vagtfællesskab med Hæmatologisk Afdeling X.

Det forventes, at du har afsluttet KBU.

Uddannelsesprogram kan ses på http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm120015

Funktionsbeskrivelse kan ses på InfoNet.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Eva Holtved på e-mail eva.holtved@rsyd.dk

Ansøgning med stillingsnummer anført sendes elektronisk vedhæftet CV og kopi af autorisationsbevis via HR-manager.

Ansøgningsfristen er onsdag den 20. december 2017.

Samtalerne forventes afholdt mandag den 8. januar 2018 fra kl. 15.00.