Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Introduktionsstilling i intern medicin til Hjerte- og hormonafdelingen, Medicin 2, Slagelse Sygehus

Er du interesseret i kardiologi eller endokrinologi?

Vi søger en reservelæge i introduktionsstilling, der gerne vil være en del af en stor, aktiv og travl kardiologisk og endokrinologisk afdeling på Slagelse Sygehus.

Du vil primært skulle arbejde i Slagelse, men afdelingen har også ambulatorier i Næstved.

Afdelingen dækker 1½ vagtlag, hvor du vil skulle indgå i dem begge. De 1½ vagtlag dækkes af 12-14 reservelæger.

Det ene er et fælles medicinsk mellemvagtslag, hvor den primære funktion er i akutafdelingen. Den fælles medicinske mellemvagt dækker alle medicinske specialer, og deles med den anden medicinske afdeling, hvor hver afdeling dækker halvdelen af vagterne. Vagten er to skiftet. Her vil du få stor erfaring med modtagelse og indlæggelse af akutte uselekterede medicinske patienter.

Det andet vagtlag er afdelingens eget – vi kalder det en huslægevagt. Der passer du sengeafdelingerne, når du har vagt. Dvs. det er dig, der bliver tilkaldt, hvis der er en dårlig patient, eller andre ting der skal håndteres af en læge i vagten. Hjerteafdelingen modtager patienter med brystsmerter direkte i afdelingen uden om akutafdelingen. Det er huslægen, der modtager dem. Om dagen hjælper huslægen med stuegang, hvis der er tid for huslægeopgaverne. Vagten er to skiftet. Her vil du få stor rutine i håndtering af kardiologiske problemstillinger, vurdering af EKG’er, modtagelse af akutte hjertepatienter og håndtering af mere brede intern medicinske problemstillinger hos indlagte medicinske patienter.

Din funktion i vagten superviseres af to medicinske bagvagter:

  • Den fælles medicinske bagvagt, som er i tilstedeværelse døgnet rundt. Den fælles medicinske bagvagt dækker alle medicinske specialer undtagen kardiologi, og deles med den anden medicinske afdeling
  • Kardiologisk bagvagt som er i rådighedsvagt fra bolig

Dine dagfunktioner vil bestå af stuegang enten på hjerteafdelingen eller på hormonafdelingen. Der vil også være mulighed for at følge med i ambulatorierne.  

Vi forventer

At du vil være med til at præge afdelingen med høj faglighed og engagement

At du bidrager til godt tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder

Et udfordrende job på et højt fagligt niveau

Gode muligheder for forskning

En foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor åbenhed og respekt for hinanden værdsættes højt

Hjerte- og hormonafdelingen

Vi er en stor afdeling, der rummer specialerne kardiologi og endokrinologi. Derudover har vi også en ETUB (Enhed for tværfaglig udredning og behandling). Der er ansat 12 speciallæger i kardiologi og seks speciallæger i endokrinologi. Vi deltager i hoveduddannelsen både i endokrinologi og kardiologi. Vi har også hoveduddannelseslæger i nogle af de andre intern medicinske specialer samt i almen medicin. Derudover har vi introduktionslæger og enkelte KBU læger. Der er i alt 16-18 reservelæger, hvoraf de fire lige i øjeblikket er 1. reservelæger.

Afdelingen varetager al kardiologi og endokrinologi på hovedfunktionsniveau, og der er store ambulatorier på både Slagelse og Næstved sygehuse. I hjerteambulatoriet har vi nyt udstyr til ekkokardiografi inkl. mulighed for 4D og TEE. Vi har lavet Hjerte CT igennem mange år, og vil gerne implementere klinisk Hjerte MR. Vi har hjertesvigtsklinik og atrieflimrenklinik samt flere uddannede ekkoteknikere. Vi udfører de gængse undersøgelser indenfor arytmidiagnostik (holter og R-test) samt arbejdstest og døgnblodtryk. Hormonambulatoriet har egen Dexa skanner i Slagelse. Vi har flere endokrinologiske regionsfunktioner: Hypofyse og hypothalamus sygdomme, TAO behandling, gravide med persisterende højt eller lavt stofskifte, hyperthyreose som ikke responderer på standardbehandlingen, gestationel diabetes og diagnostik af insulinomer og andre sjældne årsager til hypoglycæmi. Regionsfunktionerne varetages i Næstved.

Vi har i alt fem afsnit

  • Sengeafsnit for hjertesygdomme med 48 senge i Slagelse
  • Sengeafsnit for hormonsygdomme med normeret 22 senge i Slagelse
  • Ambulatorium for hjertesygdomme, hvor der er funktion både i Slagelse og Næstved
  • Ambulatorium for hormonsygdomme, hvor der er funktion både i Slagelse og Næstved
  • Enhed for tværfaglig udredning og behandling (Etub) i Næstved

Alle afsnit har egen afsnitsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske, der alle refererer til afdelingsledelsen.

Afdelingen har ca. 250 medarbejdere og et årligt budget på 129 mio. kr.

Udover kerneopgaven med klinisk funktion har afdelingen en stor uddannelsesforpligtelse indenfor alle afdelingens faggrupper. Desuden prioriterer vi forskning højt og afdelingens forskning udvides i disse år, både lægefagligt og sygeplejefagligt. Afdelingen er i øjeblikket meget forskningsaktiv indenfor diabetes, hvor vi har en forskningslektor og flere ph.d. studerende.

Slagelse Sygehus er et af Region Sjællands fire akutsygehuse.

Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt ledende overlæge Susette Krohn Therkelsen, 22 32 57 85, skth@regionsjaelland.dk

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Susette Therkelsen
    skth@regionsjaelland.dk
    22325785
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    3800R06-01-i-20
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    002405
  • Quick-nr.
    326111
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2017


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Susette Therkelsen
    skth@regionsjaelland.dk
    22325785
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    3800R06-01-i-20
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-1970
  • Regionens jobnr.
    002405
  • Quick-nr.
    326111
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2017

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Introduktionsstilling i intern medicin til Hjerte- og hormonafdelingen, Medicin 2, Slagelse Sygehus"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.