Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingslæge

 

 

Afdelingslæge søges til Hukommelsesklinikken, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

En stilling som afdelingslæge i neurologi ved Hukommelsesklinikken, Neurologisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet er ledig til besættelse snarest muligt.

Om Nationalt Videnscenter for Demens og Hukommelsesklinikken

Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) er forankret i Neurologisk Klinik og består af Hukommelsesklinikken, et landsdækkende videnscenter og en forskningsenhed. Hukommelsesklinikken varetager ambulant udredning, behandling, og opfølgning af patienter med kognitive forstyrrelser og demenssygdomme i samarbejde med praktiserende læger, øvrige demensenheder og kommunerne i Region Hovedstaden i henhold til regionens forløbsprogram for demens (www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/kronisk-sygdom/Sider/Forloebsprogram-for-demens). Klinikken har to afsnit på hhv. Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup og en udefunktion på Bornholms Hospital er under etablering. Klinikken har en række højt specialiserede funktioner inden for demens og neurogenetik og modtager patienter fra hele landet. Der henvises ca. 1700 nye patienter om året. Til klinikken er knyttet et tværfagligt team med speciallæger i neurologi, psykiatri, og klinisk genetik, samt neuropsykologer, sygeplejersker, lægesekretærer, bioanalytiker og socialrådgiver. Forskningsenheden omfatter et laboratorium med biobank, og forskningsgrupper som arbejder med klinisk og translationel forskning i neurodegenerative sygdomme. Videnscentret arbejder med forskning, videreuddannelse og formidling i hele Danmark. Nationalt Videnscenter for Demens er tildelt Global Excellence i Sundhed status i Region Hovedstaden. Læs mere på www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/neurologisk-klinik/hukommelsesklinikken og www.videnscenterfordemens.dk.

Arbejdsopgaver

  • Afdelingslægens primære kliniske arbejdsopgaver omfatter

    • Forundersøgelse, udredning, og ambulant opfølgning af ny henviste patienter med henblik på diagnostisk afklaring og evt. behandlingsforløb

    • Deltagelse i det tværfaglige samarbejde, herunder ugentlige patientkonferencer, i klinikken

    • Deltagelse i det regionale samarbejde i henhold til forløbsprogram for demens

    • Undervisning af patienter og pårørende.

  • Du vil få ansvar som patientansvarlig læge for en udvalgt gruppe af patienter, efter nærmere aftale og der vil være mulighed for at deltage i klinikkens højt specialiserede neurologiske funktioner.

  • Det forventes at du bidrager til at vedligeholde og styrke samarbejdet med øvrige demensenheder i Region Hovedstaden og til den kliniske undervisning af studerende og yngre læger.

  • Du får gode muligheder for at deltage i klinikkens forsknings- og videnscenter-opgaver.

    Vi tilbyder
    Et udfordrende job hvor du møder patienter (og pårørende) med mange forskellige sygdomme, problemstillinger og behov og får mulighed for at arbejde sammen med et spændende multidisciplinært team med høj udviklings- og forskningsaktivitet. Stillingen er vagtbærende (bagvagtsfunktion i Neurologisk Klinik på Blegdamsvej) og er primært tilknyttet Hukommelsesklinikkens afsnit på Blegdamsvej, men afdelingslægen skal bidrage til kliniske funktioner i Glostrup og på Bornholm.

    Kvalifikationer
    Vi søger en speciallæge i neurologi, som har interesse og klinisk erfaring inden for demens samt forskningserfaring svarende til phd niveau og interesse for undervisning inden for området.

    Yderligere oplysninger
    Kan indhentes hos centerleder, professor Gunhild Waldemar, Nationalt Videnscenter for Demens (tlf.35452580 eller tlf.26302580) og hos klinikchef Allan R. Andersen, Neurologisk Klinik (tlf.
    42233067 eller 35452087).

    Ansøgning med CV og publikationsliste sendes via linket ”Søg job”

    Ansøgningsfristen er den 8. januar 2018.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Gunhild Waldemar
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    208886
  • Quick-nr.
    326178
  • Indrykningsdato
    07-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Gunhild Waldemar
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    208886
  • Quick-nr.
    326178
  • Indrykningsdato
    07-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.