Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Amager søger en sosu-assistent i en fast stilling pr. 1. februar 2018 eller efter aftale

 
Vores Akutmodtagelse består af 10 åbne sengepladser, 12 intensive sengepladser samt modtagefunktion i skadestuedelen. Du bliver ansat med primær funktion i den intensive lukkede del, hvor vi forventer at du kan bidrage med vidensdeling og udvikling, men du kan også komme til at tage vagter i den åbne del af Akutmodtagelsen – idet vi lægger vægt på at samarbejdet på tværs fungerer godt.

Holder du af en varierende faglig udfordring? Stortrives du med intensive patientforløb? Er du nysgerrig og har lyst til at arbejde med psykiatri – så læs videre.  

Jobbet vi kan tilbyde: 
Da vores patienter er lige så forskellige som mennesker er flest, er der ikke to dage der er ens. Vi er et afsnit der lægger vægt på faglighed, udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi forestiller os, at du har gå-på-mod til at udvikle eller lære mere psykiatrisk sygepleje, ligesom vi vil tage godt imod dig som vores nye kollega. 

Hos os møder du patienter med mange forskellige psykiske lidelser med varierende behov, som kræver en bred faglighed. Vi arbejder med at skabe et sammenhængende patientforløb tilpasset de behov den enkelte patient har. På vores afsnit er vi både nyankomne, erfarne, unge som modne – hos os er samarbejde, struktur, refleksion og nye ideer nøgleord. Vi arbejder efter Safeward og forventer, at du har interesse og lyst til at lære, hvis du ikke allerede er bekendt med tilgangen. 
Vi arbejder aktivt med kvalitets-, og kompetenceudvikling ud fra Region Hovedstadens visioner samt centerets årsplan, fx. nedbringelse af tvang, patientaktiviteter, deeskalering og patientinddragelse.  

Vi lægger vægt på at du har: 
•     Erfaring med psykiatri, gerne intensiv/lukket regi 
•     Lyst/kendskab til akutpsykiatri
•     Gerne erfaring med somatik
•     Har høj faglig standard og ambition
•     Engagement og er fleksibel
•     Ser muligheder frem for begrænsninger
•     Bevarer overblik og engagement, også i pressede situationer
•     Garant for det gode patientforløb

Vi kan tilbyde: 
•     Et godt team med kompetente kollegaer 
•     Et udviklende og varierende arbejde 
•     Individuelt tilrettelagt introduktion med mentorordning 
•     Et afsnit som du kan være med til at præge i forhold til aktiviteter 
•     Et tæt samarbejde med centrets subspecialiserede afsnit samt med den ambulante psykiatri
•     Supervision hver uge 
•     Tværfaglig undervisning hver uge 
•     Involvering i forbedringsarbejdet 
•     Safewardkursus 
 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Stillingen er på mellem 28-37 timer pr. uge og er til besættelse den 1.februar 2018 eller efter aftale. 
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. For yderligere oplysninger herom, kontakt gerne din TR Peter Beck Nielsen på mail: peter.beck.nielsen@regionh.dk

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her 

Ansøgningsprocedure: 
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer. 

Ansøgningsfristen er senest den 5. januar 2018 kl. 9.00. Det forventes at afholde samtaler senest den 8. og 9. januar 2018, men vi inviterer løbende til samtaler. 

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Boline Baadsgaard på telefon 3864 1569 eller 2167 3199, eller på mail: boline.baadsgaard.01@regionh.dk

Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk. 
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse. 
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.  
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer. 
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet. 

Du kan læse mere om centret her  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Sarah Munk Sørensen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    208936
  • Quick-nr.
    326271
  • Indrykningsdato
    08-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Sarah Munk Sørensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    208936
  • Quick-nr.
    326271
  • Indrykningsdato
    08-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.