Region Midtjylland

Regionshospitalet Holstebro

Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro

Lægesekretær, Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling - Holstebro
Hospitalsenheden Vest
 
I Medicinsk Afdeling søger vi lægesekretær til en fast stilling på 37 timer per 1. januar 2018 til Nyremedicinsk Dagafsnit med evt. afløsning i Nyremedicinsk Sengeafsnit M3.
 
Nyremedicinsk Dagafsnit varetager udredning og behandling af patienter med nyresygdomme og forhøjet blodtryk. Afsnittet har et stort patientflow, hvilket betyder mange og spændende opgaver. Det er derfor vigtigt, at du trives med et højt arbejdstempo og daglige udfordringer.

Som sekretær i Nyremedicinsk Dagafsnit er der et tæt samarbejde med Diabetes- og Stofskifteambulatoriet.
 
I Nyremedicinsk Dagafsnit har vi sekretærdækning fra kl. 7.30-15.30 mandag til fredag, og der er seks sekretærer tilknyttet afsnittet.
 
Vi søger en kollega, som bidrager til at opretholde et højt fagligt niveau og lægger vægt på at yde en god service over for såvel patienter og pårørende som kolleger. Det tværfaglige samarbejde med de øvrige personalegrupper bliver vægtet højt, og vi har en afslappet omgangstone og et godt humør i Medicinsk Afdeling.
 
Medicinsk Afdeling er en afdeling i udvikling, og vi forventer, at du udviser fleksibilitet, engagement og ansvar i vores travle dagligdag. Medicinsk sekretariat er organiseret i tre teams med to ledelseskoordinatorer, som refererer direkte til Afdelingsledelsen.
 
Alle sekretærer ved Medicinsk Afdeling indgår i senvagter, hvor man ca. hver 6. uge har en vagt til kl. 17.00
 
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du er uddannet lægesekretær.
 
Vi forventer desuden, at du:
  • Har et godt kendskab til MidtEPJ med henblik på dokumentation af høj registrerings-, journalførings- og kvalitetsmæssig karakter.
  • Er ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og har situationsfornemmelse.
  • Kan bevare overblikket og samtidigt fungere i en travl hverdag samt arbejde selvstændigt.
  • Er venlig og imødekommende i mødet med kolleger, patienter og pårørende.
  • Har et godt humør.
  • Er en loyal medarbejder, som medvirker til det gode arbejdsmiljø og samarbejde og er en god kollega.
  • Behersker IT på brugerniveau.
Vi tilbyder:
  • Grundig oplæring og introduktion i afdelingen.
  • Tæt samarbejde med læger og sygeplejersker.
  • Gode kolleger hvor der er sammenhold og vilje til at løse opgaverne sammen.
  • Mulighed for socialt samvær med kolleger.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at få en snak med os, er du meget velkommen til at kontakte ledelseskoordinatorer Anette Weis eller Mette Bach Vedel på tlf. 7843 6839.

Se stillings- og funktionsbeskrivelse
 
Du kan søge jobbet online på www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
 
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
 
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest onsdag den 20. december 2017, kl. 10.00.
 
Ansættelsessamtaler foregår den 21. december 2017.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Anette Weis
  • Adresse
    Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    12013
  • Quick-nr.
    326322
  • Indrykningsdato
    11-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Anette Weis
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2018
  • Regionens jobnr.
    12013
  • Quick-nr.
    326322
  • Indrykningsdato
    11-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.