Sygeplejerske med interesse i den komplicerede medicinske patient til afsnit for hormonsygdomme, Slagelse Sygehus
Afsnit for Hormonsygdomme er et medicinsk afsnit i udvikling, som søger engagerede sygeplejersker med faglighed, som vil være en del af vores team.
Hormonafsnittet "bor" aktuelt i en ældre del af Slagelse Sygehus, men vi flytter til nybyggede lokaler med enestuer i slutningen af maj måned.
Vi er et team af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som i et tæt samarbejde varetager pleje og behandling til vores18 patienter, som ofte er patienter med sukkersyge, hormonsygdomme eller infektioner. Vores patienter har tit flere problemstillinger, som vi kan hjælpe med, hvilket giver mulighed for et tæt samarbejde med kommunerne for at skabe de bedste forløb på tværs af sektorer.
Vi har også et tæt samarbejde med både afsnittets læger, diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter. For at sikre de bedste patientforløb arbejder vi lige nu med at optimere vores daglige patientgennemgang som er tværfaglig. Sundhedsplatformen, som vi har haft succes med at implementere, er også en væsentlig del af dette arbejde.
Vores patienters problemstillinger giver gode muligheder for at lære både grundlæggende og kompleks sygepleje samt blive rutineret i instrumentelle sygeplejeopgaver. I afsnittet har vi stor bevidsthed om at bringe den enkelte medarbejders kompetencer i spil på den bedste måde for både at skabe det gode patientforløb for hver patient men også for at understøtte samarbejdet omkring patienten.
Aktuelt arbejder vi i to grupper med en sygeplejerske som gruppeleder i hver gruppe. Som gruppeleder har du til opgave at have overblik over egne patienter, medicinering samt stuegang. Den grundlæggende sygepleje i grupperne varetages ofte af vores social- og sundhedsassistenter som er meget kompetente. Vi har i hverdagene en sygeplejerske som koordinator, som kan hjælpe eller sparre dig som gruppeleder. Arbejdet er meget selvstændigt og med rig mulighed for at blive dygtig til medicinsk sygepleje. Både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter tilrettelægger selv store dele af deres arbejdsdag.
Som afsnit har vi blik for hinanden og hjælper gerne hinanden både med prioritering og med afslutning af dagens opgaver. Vores motto er - uden mad og drikke - så vi har sammen fokus på at få en kop formiddagskaffe samt få spist vores madpakke.
Arbejdet tilrettelægges ud fra dine ønsker samt den enkeltes kompetencer med arbejde hver 2. weekend.
Du er meget velkommen til at komme forbi og se afsnittet, både med og uden forudgående aftale!
Hvis du er interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte souschef Camilla Vibits, 93 56 64 80 eller afdelingssygeplejerske Annette Svensson, 93 57 03 73, adsv@regionsjaelland.dk.
Ansættelse vil ske løbende.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Annette Svensson - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
002445 - Quick-nr.
326324 - Indrykningsdato
11-12-2017 -
Ansøgningsfrist
14-05-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vil du være Evas nye kollega?
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
19-02-2024Ansøgningsfrist
29-03-2024 -
Sygeplejersker søges til Diabetesambulatorie
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
17-04-2024 -
Sygeplejerske som klinisk vejleder søges til Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
12-04-2024 -
Ansvarlig Klinisk Underviser
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
13-04-2024 -
Vil du være med til at præge fremtidens sygeplejersker? Og vil du bruge dig selv som det gode eksempel? Så se her!
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024