Speciallæge i endokrinologi
Endokrinologien
på Kolding Sygehus opruster til fremtiden og vi søger den helt rette kollega
til teamet!
Stillingen er til besættelse fra 1. april 2018 eller efter aftale. Afhængigt
af anciennitet og kvalifikationer kan stillingen oprettes som afdelingslæge
eller overlæge.
Om Sygehus Lillebælt:
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus med tre skarpe profiler:
Kolding Sygehus er et topmoderne akutsygehus med ekspertise til alle
patienter - døgnet rundt.
Vejle Sygehus er kræft- og specialistsygehuset.
Middelfart Sygehus er fælles indgang for alle regionale rygpatienter.
Læs mere om Sygehus Lillebælt her http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223295
Om Medicinske Sygdomme:
Medicinske Sygdomme har ca. 64 stationære senge samt et observationsafsnit med
to sengepladser under opbygning. Desuden er sygehusets daghospital - som
benyttes af alle afdelinger på sygehuset - ledelsesmæssigt underlagt Medicinske
Sygdomme. Der er specialambulatorier og speciallæger i følgende specialer:
Generel intern medicin
Infektionsmedicin
Nefrologi
Geriatri
Endokrinologi
Reumatologi
Gastroenterologi
Lungemedicin (i samarbejde med Medicinsk
Afdeling, Vejle Sygehus)
Afdelingen
har uddannelseslæger på alle niveauer; prægraduat, KBU, introduktionsstillinger
og hoveduddannelse i følgende specialer: Geriatri, infektionsmedicin, nefrologi
og endokrinologi. Desuden deltager afdelingen i uddannelse af praktiserende
læger og uddannelse er generelt højt prioriteret.
I alt har
afdelingen cirka 30 speciallæger (hvoraf seks er endokrinologer) og 40
uddannelseslæger på forskelligt niveau.
Den gode tone, åbent sind og respektfuldt samarbejde med patienter og
pårørende, kolleger, øvrige faggrupper og sygehusets øvrige afdelinger er højt
prioriteret og en forudsætning for ansættelse i afdelingen.
Læs mere om
afdelingen her http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223166.
Om den endokrinologiske funktion:
Den
endokrinologiske funktion på Kolding Sygehus omfatter både et stort
ambulatorium med ca. 14.000 ambulante kontakter om året, sengeafsnit samt
patienter i akutafdelingen.
Behandling
af den endokrinologiske patient foregår på højt fagligt niveau med fokus på
optimale velkoordinerede patientforløb. Der er en stærk teamstruktur i ambulatoriet med tæt samarbejde
faggrupperne imellem omkring patienten.
I afdelingen
varetages insulinpumpebehandling og behandling med glukose-sensorer. Afdelingen
har et velfungerende samarbejde med den nefrologiske funktion med et fælles
diabetes-nefrologisk ambulatorium 3-4 gange om måneden. Derudover varetages
behandling af gestationel diabetes inkl. insulinbehandling af disse patienter.
Patienter
med diabetiske fodsår ses i et tæt samarbejde mellem endokrinologer,
karkirurger og ortopædkirurger i et multidiciplinært team (MDT).
Den høje
faglighed på diabetesområdet forventes yderligere styrket i det fremtidige
samarbejde som Steno Partner i Steno Diabetes Center Odense (SDCO).
Udredning af
patienter med thyroidealidelse og struma planlægges udredt i et
sammedagsforløb. Der forefindes faciliteter inkl. ultralydsapparat til
ultralydsscanning af thyroidea inkl. biopsi.
Ambulatoriet
har apparatur til Dexascanning.
I
Daghospitalet laves endokrinologiske tests samt gives infusionsbehandlinger.
Der er god
mulighed for forskning i afdelingens tilknyttede forskningsafsnit.
Vi forventer:
At du altid sætter patienten først -
også i en travl dagligdag.
At du er speciallæge i intern medicin:
endokrinologi og som sådan har en stærk faglig profil.
At du har en styrke og personlighed der
samler.
At du har visioner for udviklingen af en
stor endokrinologisk funktion i et moderne akutsygehus.
At du byder dig til, når dagligdagen er
presset.
At du er god til at skabe fagligt flow i
både endokrinologisk ambulatorium, sengeafsnit og Akutafdelingen.
At du deltager aktivt i den daglige,
kliniske vejledning af yngre kolleger.
At du deltager positivt i den kliniske
implementering af forbedringsarbejde.
At du altid holder den gode tone i
hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger.
Om din arbejdsfunktion:
Du vil efter
aftale få funktioner i de endokrinologiske funktioner samt i Akutafdelingen. I
arbejdsplanlægningen tilstræbes det, at speciallæger primært ser
specialepatienter, men man må påregne, at der også er opgaver i øvrige
medicinske afsnit af hensyn til afdelingens samlede drift.
Der er til
stillingen vagtforpligtelse i enten bagvagtslaget eller speciallægevagtlaget efter
behov og nærmere aftale.
Alt efter
interesse, behov og kompetencer kan der være mulighed for deltagelse i
eksempelvis kvalitets- og forbedringsarbejde, arbejdsmiljøarbejde, forskning
eller uddannelse.
Vi tilbyder:
En stilling i
en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, hvor
den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt, hvor tværfaglighed og
teamtanke har særligt fokus, hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt
vægtes højt, hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence og
hvor kulturen er præget af tillid, respekt og humor.
Afdelingen prioriterer efteruddannelse samt kursus og kongresdeltagelse.
Afdelingen prioriterer efteruddannelse samt kursus og kongresdeltagelse.
For den rigtige kandidat er der blandt andet mulighed for deltagelse i Sygehus
Lillebælts Karriere Boost program
Om jobansøgningen og samtalen:
Ansøgning og
CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller
Der afholdes
altid samtale, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager.
Samtalen tager udgangspunkt i ansøgningen og kort case der udleveres lige inden
samtalen.
Der indhentes
altid reference efterfølgende efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesvilkår:
Sker i henhold
til den mellem Danske Regioner og Lægeforeningen til enhver tid gældende
overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge
Poul Henning Madsen, telefon 76 36 21 62, e-mail: poul.henning.madsen@rsyd.dk
Samtaler afholdes 29. januar 2018
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Marianne Brøndum Pedersen - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2018 - Regionens jobnr.
202352 - Quick-nr.
326336 - Indrykningsdato
12-12-2017 -
Ansøgningsfrist
19-01-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×