Yngre læge til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup
Ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri søger vi en yngre læge med start den 1. februar 2018.
Du er en yngre læge, der ønsker at arbejde med traumatiserede flygtninge, er interesseret i at arbejde i et tværfagligt team samt med mennesker fra mange forskellige kulturer og ønsker at bidrage til forskning og videreudvikling af behandlingstilbud for vores målgruppe. Du er desuden fleksibel, struktureret, ansvarsfuld og god til at samarbejde.
Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri prioriterer vi høj faglighed, undervisning og forskning, men i en afslappet ånd med humor og gensidig respekt. Vi arbejder proaktivt på at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø, som kan give den nødvendige støtte i krævende psykosocialt arbejde. Vi har derfor både fast lægelig og tværfaglig supervision.
Din nye hverdag
Du kommer til at bidrage til vores spændende arbejde, indgå i et meget dynamisk og engageret team af behandlere, forskere, sekretærer, tolke og studerende og få en indsigt i psykiatriske lidelser hos patienter fra andre kulturer.
Du vil få indsigt i diagnostik og udredning inden for transkulturel psykiatri. Du vil få erfaring med lægebehandling bestående af ressourceorienterende samtaler, struktureret psykoedukation samt medicinsk behandling i henhold til vores lægemanual. Du vil desuden få indsigt i hvordan randomiserede, kliniske effektstudier tilrettelægges og gennemføres.
Du kommer ind på en arbejdsplads med et top-godt arbejdsmiljø, fleksible arbejdsrammer, åbendørs politik og beskeden vagtbelastning. Du vil få tæt vejledning af Kompetencecentrets fire overlæger og god mulighed for faglig sparring med de øvrige yngre læger samt psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Ønsker du nærmere information må du endelig kontakte overlæge Jasmina Ryberg på tlf.: 38 64 61 80 eller e-mail: Jasmina.Ryberg@regionh.dk.
Ansøgningsfrist: den 21. januar 2018. Ansættelsessamtaler i uge 4.
Region Hovedstaden er Danmarks største region med 1,7 millioner indbyggere, et årligt budget på 37 milliarder kroner og godt 36.000 medarbejdere - heraf knap 5.000 i psykiatrien. En af Region Hovedstadens hovedopgaver er at tilbyde psykiatrisk behandling af høj faglig kvalitet i en psykiatri, der har patienten i centrum. Regionen ledes af regionrådets 41 folkevalgte politikere og har hovedsæde på regionsgården i Hillerød. Region Hovedstaden ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen til at søge.
Læs mere på www.regionh.dk .
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Kristineberg 3, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Maritxell Abrahamsson - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2018 - Regionens jobnr.
208980 - Quick-nr.
326376 - Indrykningsdato
13-12-2017 -
Ansøgningsfrist
21-01-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×