Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 2. sal, 5000 Odense C

Økonomi og Planlægning søger nye kolleger til Dataenheden - Registreringsteamet

Da en af vores registreringskonsulenter har søgt nye udfordringer, og vi samtidig har brug for ekstra hænder i forbindelse med overgangen til LPR3, slår vi hermed en fast og en midlertidig stilling op. Den midlertidige stilling udløber med udgangen af 2019. 
 
Som ansat i Økonomi og Planlægning (Dataenheden), vil du indgå i et team af engagerede, udviklingsorienterede og forandringsparate kolleger. Vores registreringskonsulenter har alle lægesekretærbaggrund og har en solid erfaring fra klinikken. 
 
Dataenheden som helhed har 16 faste medarbejdere, og spænder over et varieret opgavesæt vedr. inddata (registrering), uddata, ledelsesinformation og økonomi. Vi har en god og uformel omgangstone kombineret med en høj faglighed, og professionel tilgang til opgaveløsningen. 
 
Registreringskonsulenterne understøtter de kliniske afdelinger i korrekt registrering i forhold til Sundhedsstyrelsens gældende regler i ”Fællesindholdet for basisregistrering af sygehuspatienter”. Registreringskonsulenterne har endvidere et indgående kendskab til COSMIC PAS. Opgavevaretagelsen indebærer blandt andet undervisning af og vidensdeling med OUH’s registreringsorganisation, herunder udarbejdelse af vejledninger/instrukser samt varetagelse af workshops mv. En væsentlig del af opgavesættet i Dataenheden er således konsulentfunktionen, hvor den enkelte registreringskonsulent vejleder og rådgiver kliniske afdelinger i registreringstekniske spørgsmål, ligesom vi med etablering af en kontrolopgave bidrager til kvalitetssikring af inddata.  
 
Registreringskonsulenterne har endvidere en central rolle ift. sikring af korrekt afregning, med afsæt i Sundhedsdatastyrelsens- og Region Syddanmarks taksstyringsmodel. I den forbindelse har registreringskonsulenterne et tæt samarbejde med OUH’s økonomikonsulenter i sager om afregning, takster mv.  
 
I efteråret 2018 overgår vi til LPR3, hvilket medfører en række forberedende aktiviteter, ligesom der kan forventes en lang række supplerende opgaver som følge af overgangen til et nyt landspatientregister.  
 
Er du motiveret, robust og har du god forretningsforståelse og lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, med stor fokus på et løbende forbedringsarbejde, så ser vi frem til at høre fra dig.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og forhandlingsberettigede faglige organisation. Ansættelsesstedet er Økonomi og Planlægning på OUH Odense Universitetshospital. 
 
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 29. december 2017. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2. 
 
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kst. Datachef Mai Hygum Marxen på tlf. 2031 0042. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Sanne Jensen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    202362
  • Quick-nr.
    326378
  • Indrykningsdato
    13-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 101, 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Sanne Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    202362
  • Quick-nr.
    326378
  • Indrykningsdato
    13-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.