Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge/afdelingslæge, Karkirurgisk Klinik, RK

En stilling som overlæge er ledig til besættelse snarest 
 
Karkirurgisk klinik, Rigshospitalet, udreder og behandler patienter med perifere kredsløbslidelser, herunder såvel arterielle som venøse lidelser. Afdelingen tilbyder foruden endovaskulær og åben kirurgisk behandling tillige medicinsk behandling af perifere karlidelser foruden hjælp til livsstilsændringer. 
Klinikken har regionsfunktion for Region Hovedstaden og tilbyder højt specialiseret funktion på en række områder til patienter fra hele Danmark.  
 
Karkirurgisk klinik består af afdeling RK på Rigshospitalet og en udefunktion på Gentofte Hospital.  
 
En stilling som overlæge på afdelingen på Rigshospitalet er ledig til besættelse snarest. 
 
Stillingen ønskes besat med speciallæge i karkirurgi jvnf. vedhæftede stillingsbeskrivelse med funktion på Rigshospitalet. 
 
Karkirurgisk klinik har behov for at styrke udviklingen såvel indenfor det endovaskulære område som indenfor kompleks åben karkirurgi. Overlægen skal i øvrigt deltage i klinikkens daglige drift.  
 
Klinikken råder dagligt over 1 hybrid operationsstue på operationsgangen foruden angio-stue 4 dage om ugen. Hertil kommer yderligere 6 ugentlige operationsstuer. 
 
Forskning er en integreret del af klinikkens virke og det forventes at overlægen selvstændigt kan udføre og vejlede forskningsaktivitet. 
 
Følgende kompetencer vil specielt blive vægtet: 
  • Betydelig erfaring med endovaskulære indgreb, alternativt 
  • Betydelig erfaring med åbne karkirurgiske rekonstruktioner 
  • Udviklings- og forskningserfaring 
 
Overlægen forventes at indgå i bagvagtslaget som for tiden er 5 skiftet. 
 
Ansøgningen, der ønskes udformet således at ansøgers kompetencer indenfor hver af de 7 lægeroller kan vurderes, vedlægges kopi af relevante eksamensbeviser og autorisationer, CV og publikationsliste. Publikationer ønskes ikke medsendt, men rekvireres, hvis det måtte ønskes. 
 
Speciallæger der ikke opfylder regionens krav om 5 års anciennitet som speciallæge, opfordres til at søge stillingen, idet der er mulighed for ansættelse som afdelingslæge afhængig af kvalifikationer. I så fald kan opgavernes kompleksiteten eventuelt tilpasses. 
  
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af speciallæger. Hvis ansættelsen sker som afdelingslæge, følger løn- og ansættelsesvilkår overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos klinikchef, professor, overlæge, dr.med. Henrik Sillesen på telefon: 35452105 
 
Ansøgningsfrist: senest den 5/1 2018. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Henrik Sillesen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Karkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    208942
  • Quick-nr.
    326414
  • Indrykningsdato
    13-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Henrik Sillesen
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Karkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    208942
  • Quick-nr.
    326414
  • Indrykningsdato
    13-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.