Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Weekendfri nattevagt søges

Sygeplejerske til fast nattevagt søges til Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital i barselvikariat fra 1. februar 2018. 
 
Jobbet  
Infektionsmedicinsk sengeafdeling har 24 sengepladser, hvoraf 2 er semiintensive senge. Patientkategorierne omfatter svær sepsis, purulent menigit, kompliceret malaria og alvorlig pneumoni. Afdelingen har stor viden og erfaring inden for pleje og behandling af patienter med HIV, AIDS og tropemedicinske sygdomme og deltager derudover i den almenmedicinske forpligtelse på hospitalet.  
 
Afdelingen varetager det Østdanske beredskab for alment farlige smitsomme sygdomme og modtager derfor patienter til observation for f.eks. ebola, SARS, MERS o.lign. Afdelingen har 20 højisolationsstuer med bl.a. undertryksisolation.  Patienterne modtages direkte i afdelingen, idet alle stuer har udgang til terræn. 
 
Vi tilbyder 
  • Individuel tilpasset mentorordning med erfaren sygeplejerske i de første 2 måneder uden for normeringen 
  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt job.  
  • Timetal efter eget ønske og mulighed for weekendfri 
  • Mulighed for deltagelse i Infektionsmedicinsk introduktionsuddannelse  
  • Deltagelse i afdelingsvendt simulationstræning  
  • Deltagelse i undervisning og træning i forhold til beredskabet 
  • Høj faglighed, mulighed for læring og deltagelse i udviklingen i afdelingen  
  • Indflydelse på egen vagtplanlægning via Min Tid  
  • En afdeling med rare og engagerede kollegaer, høj trivsel og godt arbejdsmiljø  
 
Vi søger disse faglige og personlige kompetencer
  • Minimum 2 års erfaring fra medicinsk afdeling 
  • Tydelig sygeplejefaglig identitet 
  • Interesse for og erfaring med akut sygepleje  
  • Gode samarbejdsevner 
  • Lyst til at arbejde i en afdeling med vekslende arbejdspres og opgaver  
  • Lyst til at indgå i en relation med meget sociale kollegaer 
 
Ansættelsesvilkår  
Stillingen er til besættelse 1. februar 2018 – 30. april 2019 med mulighed for forlængelse.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Malene Tangager på tlf.: 38 62 21 09. 
 
Ansøgningsfrist:  
Send ansøgning og CV online via linket herunder senest fredag den 19. januar 2018 kl. 12 
 
Samtaler afholdes løbende. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Tina Friis Andersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    209021
  • Quick-nr.
    326452
  • Indrykningsdato
    14-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Tina Friis Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    209021
  • Quick-nr.
    326452
  • Indrykningsdato
    14-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.