Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Afdelingslæge til geriatrisk afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Medicinsk Afdeling er i dag én af landets største og det muliggør at der kan lægges vægt på koordineringen og sammenhængen på tværs af specialerne. Geriatrisk afsnit varetager vigtige og specifikke opgaver som led i den akutte intern medicinske indsats.

Geriatrien i Holbæk har to sengeafsnit med i alt 40 senge. Det ene afsnit er et akutgeriatrisk sengeafsnit, mens det andet afsnit er et rehabiliterende afsnit på 20 senge, hvor der primært ligger fase 2 apopleksipatienter. På det rehabiliterende afsnit varetages behandlingen varetages i samarbejde mellem en geriater og en neurolog. Desuden findes et geriatrisk ambulatorium, hvor der varetages udredning af geriatriske problemstillinger, herunder demens og fald, samt opfølgninger efter indlæggelse. Ambulatoriet varetager desuden vippelejefunktionen på sygehuset. Geriatrien har et tværfagligt, tværsektorielt og tværkommunalt geriatrisk team, der i samarbejde med 3 kommuner tilbyder opfølgning og udredning af patienter i hjemmet. Vi er desuden ved at etablere et Mobilt Delir Team, der betjener hele Medicinsk Afdeling.

Vi søger en ny speciallægekollega til at varetage funktioner i akut geriatrisk afsnit eller geriatrisk ambulatorium, alt efter ansøgers interesse.

Ansøgerprofil
Til at varetage opgaven på det akut geriatriske afsnit, søger vi en læge med interesse for den akutte geriatri. Vi vil gerne have et tættere samarbejde med Akutafdelingen, og vil gerne have en kollega, der kunne have interesse i at videreudvikle dette samarbejde. Da det akutgeriatriske afsnit både har tilknyttet yngre læger i uddannelsesstillinger og medicinske studenter, vil interesse for undervisning være en fordel. Ved interesse herfor vil det være muligt at få funktion i geriatrisk ambulatorium.

Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er et lokalt forankret akutsygehus for områdets borgere. Sygehuset har egen sygehusledelse og indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Sygehusets vision
Vores vision er at tilbyde patienterne sammenhængende og relevante forløb med høj patientoplevet kvalitet. Vi ser os selv som et ambitiøst og veldrevet akutsygehus i konstant udvikling, der gerne vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme.

Forskning
Holbæk Sygehus satser på velfungerende forskningsmiljøer inden for disse områder og sygehuset har netop indviet Forskningens Hus.

Vi har fokus på at fastholde Holbæk Sygehus som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads og et eftertragtet uddannelsessted, der tiltrækker de rigtige medarbejdere. Det er her vi imødeser din aktive indsats.

Lidt om afdelingen
Medicinsk Afdeling varetager intern medicinske grenspecialer i kardiologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, nefrologi, reumatologi, lungemedicin/allergologi, geriatri og neuro-rehabilitering, og afdelingen råder over 165 sengepladser samt en række specialespecifikke ambulatorier samt dialyseafsnit.
Medicinsk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende og har pt. fire kliniske lektorer, en postgraduat lektor samt tre professorer.
Medicinsk Afdeling har et relativt nyetableret fælles medicinsk ambulatorium, der varetager behandlingen af patienter med behov for udredning i samarbejde mellem flere specialer. Vores klinisk biokemiske afdeling har en fremskudt post i det fællesmedicinske ambulatorium og vores radiologiske afdeling tilbyder drop-in løsninger til billeddiagnostiske undersøgelser.

Stillingsfunktion og kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med speciallæge med speciale i geriatri eller geriatri: intern medicin.

Vi forventer at du

  • Har interesse for den akutte geriatri
  • Er engageret og udviklingsorienteret
  • Har gode evner til samarbejde og se nye muligheder

Vi lægger vægt på, at du får lejlighed til at fortsætte din faglige udvikling inden for et eller flere ressortområder, som du har særlig interesse for.

Lægestaben i den geriatriske sektion er normeret til 7 speciallæger samt 5-7 yngre læger i introduktion eller hoveduddannelsesforløb.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

  • Stillingen indgår i det 22 skiftede bagvagtslag fra hjemmet
  • Vagtholdet består i øvrigt af to forvagter og et mellemvagtslag bestående af Hoveduddannelseslæger

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til
Specialeansvarlig overlæge i geriatri Solvejg Henneberg Pedersen, 59 48 45 91, eller ledende overlæge Henrik Ancher Sørensen, 59 48 45 01.

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv kompetencer. 

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. 
Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Solvejg Pedersen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    002479
  • Quick-nr.
    326520
  • Indrykningsdato
    15-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Solvejg Pedersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    002479
  • Quick-nr.
    326520
  • Indrykningsdato
    15-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.