Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Sygeplejersker til Danmarks største klinik for højtspecialiserede skulder-, albue- og håndkirurgi

Klinikken har samlet alt elektiv kirurgi på Gentofte hospitals afdeling for Led- og Knoglekirurgi, og det har medført mulighed for opnormering. 
 
Vi søger sygeplejersker på 32-37 timer. Stillingerne ønskes besat med sygeplejersker, der har kendskab til ortopædkirurgi eller har skadestueerfaring. 
 
Klinikken dækker elektive funktioner indenfor skulder-, albue- og håndfunktioner samt akut håndkirurgi, hvor der er ca. 100 patientkontakter dagligt.  
 
I klinikken behandles elektive patienter, der kommer til forundersøgelse eller kontrol. Nogle patienter behandles i selvstændige sygeplejelister. 
 
Personalestaben består af sygeplejersker, læger og lægesekretærer. Der er dagligt et meget tæt samarbejde med især lægerne, men også med fysio- og ergoterapeuterne. 
 
Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af patientforløbene i klinikken og har fokus på den patientoplevede kvalitet. Klinikken har flere udviklingsprojekter i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker.
Der er undervisning én gang ugentligt – oftest relateret til ortopædkirurgisk sygepleje.  
 
Som sygeplejerske i klinikken får du mange selvstændige opgaver: 
  • Sygeplejeambulatorium med blandt andet ombandagering, suturseponering og mindre sårskift 
  • Sygeplejevejledning ved telefonkonsultation 
  • Information til operationspatienten  
  • Dokumentation af sygeplejeopgaver i Sundhedsplatformen 
Sygeplejerskerne i klinikken har medbestemmelse på egen arbejdstilrettelæggelse og en afvekslende hverdag. 
 
Vi har brug for sygeplejersker gerne med minimum 2 års erfaring fra det ortopædkirurgiske speciale, men det er ikke noget krav.  
Du skal være imødekommende og vant til at være i korttidskontakt med patienterne - og derfor god til at kommunikere og styre en samtale.  
Kendskab til Sundhedsplatformen vil være en fordel. 
 
Klinikken er med til at uddanne afdelingens studerende – oftest i kortere praktikker og studiebesøg. 
Sygeplejersken oplæres efter et individuelt introduktions- og oplæringsprogram. 
 
OM AFDELINGEN 
På Afdelingen for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, får du 350 kolleger fordelt på to matrikler.  
Afdelingen for Led- og Knoglekirurgi har hovedfunktion inden for traumatologi og infektions- og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod-, ankel- og alloplastikkirurgi og højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi. 
På afdelingen for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter hospitalets ambition ”Godt behandlet”. 
Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital, og den elektive behandling foregår på Gentofte Hospital. 
 
Stillingerne ønskes besat fra 1. februar 2018 eller efter aftale. 
 
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og individuel forhandling. 
 
Ansøgningsfristen er den 21. januar 2018, og ansøgningen skal stiles til afdelingssygeplejerske Bente Nisted Olsen (tlf. 3867 2714), hvor du også kan få supplerende oplysninger. 
Samtalerne afholdes den 29. og 30. januar 2018. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    209162
  • Quick-nr.
    326754
  • Indrykningsdato
    20-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Belinda Ierst
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2018
  • Regionens jobnr.
    209162
  • Quick-nr.
    326754
  • Indrykningsdato
    20-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    21-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.