Arbejdsmiljøkoordinator til Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus
Medicinsk Afdeling M/FAM søger pr. 1. marts 2018 - eller efter aftale - en arbejdsmiljøkoordinator med flair for kommunikation, og som er skarp, struktureret og selvstændigt arbejdende.Stillingen omfatter udover
arbejdsmiljøopgaven stabsfunktion for afdelingsledelsen med opgaver indenfor
kommunikation og IT. Der vil være både driftsrutine- og udviklingsopgaver,
herunder mødeindkaldelser, referatskrivning, samt stabsfunktion for
afdelingsledelsen i forbindelse med trivsel, rekruttering og fastholdelse.
De primære opgaver
vil være:
- understøttelse af arbejdsmiljøarbejdet, samt koordinatorfunktion med reference til afdelingsledelsen (se: funktionsbeskrivelse for arbejdsmiljøkoordinator)
- ansvarlig for et sikkert arbejdsmiljø, herunder sikre at gældende lovgivning og regler bliver overholdt og implementeret i organisationen, herunder udfærdigelse af APV
- planlægning, gennemførelse og afrapportering af interne og eksterne audits
- bistå afdelingsledelsen med håndtering af udvalgte områder indenfor HR, bl.a. sygefravær
- deltage i udvikling og implementering af afdelingens interne og eksterne kommunikation, herunder elektroniske platforme (afdelingen arbejder med mit forløb, tele-KOL, intranet, designportal, virtuelle konsultationer m.v.)
Vi ønsker en
medarbejder, som:
- har erfaring med og interesse for arbejdsmiljøarbejdet
- har gennemført obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse eller er villig til dette
- har erfaring med og kendskab til håndtering af sygefravær
- er en stærk kommunikator og besidder gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- kan skabe og udvikle gode samarbejdsrelationer på alle niveauer i organisationen
Vi forventer, at
du:
- som person er struktureret, løsningsorienteret og god til at bevare overblikket
- arbejder selvstændigt med præcision og følger opgaverne til dørs, men også en god teamplayer
- har et stort engagement i samarbejdet med ledere, medarbejdere og kollegaer
- har en robust personlighed og vant til at håndtere mange forskelligartede opgaver
- trives med at tage ansvar
- er god til at kommunikere og føler dig godt tilpas i en udadvendt rolle
- deltager i rutineopgaver, herunder en vis grad af ad-hoc serviceopgaver
Vi kan tilbyde:
- en stor dynamisk afdeling, der arbejder fremadrettet og lægger vægt på høj faglighed
- et spændende og udfordrende job, hvor du har ansvaret for at sikre, at sikkerheden og arbejdsmiljøet er i top
- et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi har en uhøjtidelig tone og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer
Medicinsk
Afdeling M/FAM er en stor afdeling som modtager uselekterede intern medicinske
patienter, samt en fælles akutmodtagelse (FAM). Afdelingen har i alt 9 afsnit
fordelt på 2 matrikler, Svendborg og Nyborg. Følgende specialer er
repræsenteret i afdelingen: lungemedicin, endokrinologi, reumatologi,
gastroenterologi, infektionsmedicin og kardiologi.
Afdelingen har 3 sengeafsnit:
Medicinsk Sengeafsnit og Kardiologisk Sengeafsnit MK/KARMA med hver 36 senge,
samt en Fælles Akutmodtagelse FAM med 16 senge. Akutte patienter modtages i FAM
og KARMA.
Alle specialer har tilhørende
ambulant virksomhed i Svendborg med undtagelse af Mave/tarmmedicinsk
Ambulatorium, der ligger i Nyborg. Herudover er der i Svendborg et Diagnostisk Center OUH, som modtager
patienter fra hele Fyn med mistanke om alvorlig sygdom (MAS) og patienter med
metastase uden kendt primærtumor (MUP).
Afdelingen har en velfungerende
arbejdsmiljøorganisation med 11 arbejdsmiljøgrupper. Et godt samarbejde med de
øvrige arbejdsmiljøområder på matriklen og med OUH´s arbejdsmiljøfunktion.
Afdelingens optageområde er på
170.000 indbyggere, og der er årligt i størrelsesorden 7.500 indlæggelser og
60.000 ambulante besøg. I FAM er der 33.600 patientkontakter, heraf er ca. 40%
medicinske.
I Medicinsk
Afdeling M/FAM er der i dag ansat 420 medarbejdere, heraf er 62 lægesekretærer,
263 sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter, 95 læger.
Afdelingens
budget er i størrelsesorden kr. 240 mio.
Forskning
I Medicinsk Forskningsafdeling
tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM foregår forskning på et højt nationalt og
internationalt niveau med bl.a. flere ph.d. Afdelingen har en professor,
forskningslektorer og aktuelt ph.d studerende i indenfor specialerne reumatologi,
endokrinologi og kardiologi. Afdelingen
har været førende indenfor telemedicinske løsninger og har løbende udviklet og
efterfølgende implementeret dette i klinisk praksis.
Yderligere
oplysninger
Har du fået lyst til at høre mere om
stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Mette Worsøe,
telefon 63 20 22 18, mail: mette.worsoe@rsyd.dk eller oversygeplejerske Mathilde Schmidt-Petersen, telefon 63 20 22 12, mail: mathilde.schmidt-petersen@rsyd.dk.
Løn-
og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning modtages gerne
elektronisk. Ansøgningsfristen er 18. januar 2018.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. januar 2018.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Pia Størner-Ryberg - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2018 - Regionens jobnr.
202418 - Quick-nr.
326759 - Indrykningsdato
20-12-2017 -
Ansøgningsfrist
18-01-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×