Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinisk sygeplejespecialist til Team 2 i Klinik for Blodsygdomme, Finsencentret, Rigshospitalet

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til Team 2 pr. 1. marts 2018 eller efter aftale.
 
Brænder du for udvikling af sygeplejen og patientinddragelse og - og kender du til specialet? Så er det dig, vi har brug for!
 
Du vil være den ene af to kliniske sygeplejespecialister, som er tilknyttet team 2. Vi behandler patienter med akut leukæmi, blødersygdomme og knoglemarvstransplantationer. Det er et stort integreret afsnit med ca. 60 sygeplejersker, 22 senge og et ambulatorium med ca. 40-45 besøg dagligt. Du vil udover dit ansvar i teamet, have tværgående opgaver og indgå i samarbejde med ledelsen, forskningslederen samt øvrige kliniske specialister i såvel klinikken, som i Finsencentret.  
 
Både behandling af akut leukæmi, blødersygdom og allogen knoglemarvstransplantation er højt specialiseret behandling. Sygeplejen spænder vidt fra akutte forløb til komplekse eller pallierende/terminale forløb, og de fleste patienter har en årelang tilknytning til klinikken.  
 
Vores sygeplejefaglige vision er at være førende indenfor patientinddragelse og symptomhåndtering i det hæmatologiske speciale. Vi ønsker at understøtte den kliniske sygepleje ved at skabe de bedste forudsætninger for et højt fagligt niveau. Det skal ske ved målrettet kompetenceudvikling, gennem anvendelse af forskning og et konstant fokus på udvikling af patientplejen. Vi arbejder med systematisk patientinddragelse og for at skabe en kultur med patient- og pårørendecentreret pleje og behandling.  
 
Finsencentret er udvalgt til regionalt pilotprojekt for værdibaseret styring fra 2018. Den værdibaserede tilgang kan opdeles i 3 perspektiver: Patientoplevet kvalitet, sundhedsfaglig kvalitet og ressourceudnyttelse. Der vil i det kommende år derfor være særlig fokus på styrkelse af hjemmebehandling, sygeplejekonsultationer og udarbejdelse af indikatorer, PRO og PRE samt hvordan den værdibaserede tilgang kan understøttes af Sundhedsplatformen.  
 
Den kliniske sygeplejespecialist forventes at  
• Have lyst til at udvikle og forbedre symptomhåndtering hos alvorligt syge patienter  
• Selvstændigt kunne identificere udviklingsbehov  
• Selvstændigt kunne udarbejde og implementere udviklingstiltag fx arbejde med PRO/PRE  
• Medvirke til at kliniske beslutninger i sygeplejen baseres på eksisterende evidens og på en bred forståelse af evidensbegrebet  
• Være opdateret på relevante forskningsresultater indenfor sygepleje, der er relevant for specialet  
• Medvirke til at skabe en kultur, hvor patientinddragelse er en naturlig del af daglig klinisk praksis  
• Supervisere sygeplejersker på forskellige kompetenceniveauer  
• Understøtte og give vejledning til kollegaers udviklingsønsker og initiativer  
• At være synlig og deltagende i den kliniske praksis efter egen planlægning  
• Kunne deltage aktivt på internationale konferencer, også med mundtlige præsentationer
 
Den ideelle kandidat har følgende profil:  
• Uddannelse som sygeplejerske  
• Minimum 3 års erfaring med sygeplejen til hæmatologiske patienter  
• Relevant akademisk efteruddannelse på minimum 90 ECTS point, fx: Cand. Cur., Cand. scient. san, Master of Public Health  
• Erfaring med kvalitet- og udviklingsprojekter  
• Gode samarbejdsevner og kan bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af faggrupper  
og teams/klinikker i centret  
 
Vi tilbyder en arbejdsplads med:  
• Et højt ambitionsniveau og erfaring indenfor systematisk patientinddragelse  
• Et engageret og kompetent personale  
• En motiveret, ambitiøs og engageret gruppe af ledere og veluddannede kliniske sygeplejespecialister  
 
Stillingen er vagt- og weekendfri og en fuldtidsstilling på 37 t/uge. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Ansøgningen sendes via link og ansøgningsfristen er torsdag den 18. januar 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes 22. og 24. januar 2018.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås efter nytår ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Pernille Welinder telefon 35 45 11 22 eller på mail: pernille.claudius.welinder@regionh.dk
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Pernille Claudius Welinder
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    209202
  • Quick-nr.
    326819
  • Indrykningsdato
    21-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Pernille Claudius Welinder
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    209202
  • Quick-nr.
    326819
  • Indrykningsdato
    21-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.