Grønlands Sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

AKUT området på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, søger OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKE

AKUT området på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, søger OPVÅGNINGSSYGEPLEJERSKE

 

Er du sygeplejerske og har du lyst til at arbejde med de postoperative patientforløb?

Er du den rette sygeplejerske som har en fremtidsdrøm om at blive sygeplejefaglig ansvarlig for vores opvågningspatienter vil i samarbejde med dig, udarbejde en karriereplan, så du kan blive ekspert på området.

 

Stillingen som opvågningssygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital er ledig til besættelse til 1. marts 2018 eller efter aftale. 

 

Stillingen er fast med en arbejdstid på 40 timer/uge. Arbejdstiden ligger på skift mellem kl. 09.00 til 17.00 – nogle enkelte dage 10.00 – 18.00.

 

Du vil få base i Grønlands nyeste og mest moderne opvågningsafdeling.

Du vil blive ansat på anæstesiafdelingen på DIH som også har Kirurgisk Dagafsnit som nærmeste samarbejdspartner.

 

Vi arbejder på et fagligt højt niveau i specialerne ortopædi, abdominal-kirurgi, gynækologi og øre-næse-hals. Vi opererer på fire operationslejer med et meget bredt klientel, hvilket giver en udfordrende og afvekslende hverdag.

 

Vi er 14 anæstesisygeplejersker - 2 Kirurgisk dagafsnits sygeplejersker og 2 fastansatte anæstesilæger.

 

Opvågningssygeplejerskens hovedopgaver:

 

Opvågningssygeplejersken varetager den totale sygepleje til patienter i den nære postoperative periode.

Behov for postoperativ behandling, pleje og omsorg kortlægges og vurderes, via den kliniske kompetence og observationer.

Sygeplejetiltag skal kunne prioriteres og iværksættes, samt kontinuerligt evalueres og dokumenteres.

Den postoperative sygepleje foregår i et tæt samspil mellem sygeplejersken, patienten og evt. dennes pårørende.

Brug af medicinsk udstyr og udførelsen af tekniske procedurer skal kunne håndteres i behandlingen af den postoperative patient.

Sygeplejeopgaverne gennemføres i samarbejde med læger og øvrige samarbejdspartnere på den for patienterne mest hensigtsmæssige og effektive måde, for at sikre kontinuitet i sygeplejen.

 

Funktionsbeskrivelse af stillingen kan rekvireres.

 

Vi tilbyder:

 

  • En stilling med mange spændende og anderledes udfordringer
  • God introduktion.
  • For den fastansatte, vil der være stor mulighed for faglig og personlig udvikling, med individuelt tilrettelagt karriereforløb.
  • Mulighed for at sætte præg på egen stilling og funktion.
  • Gode og lattermilde kollegaer

 

 

Vi søger en sygeplejerske der:

 

  • Gerne har klinisk erfaring fra arbejdet med opvågningspatienter og det kirurgiske speciale. Hvis du ikke har det, ser vi alligevel gerne din ansøgning.
  • Interesse for smertebehandling og postoperativ sygepleje.
  • Er kvalitetsbevidst og engageret.
  • Er omstillingsparat og har gode samarbejdsevner.
  • Har en drøm om at gøre karriere og gøre en forskel for opvågningspatienten.
  • Af sprogfærdigheder vil det være en fordel for dig og os, at du udover grønlandsk også kan tale og skrive dansk, samt at du har kendskab til det engelske sprog og eventuelt skandinaviske sprog

 

Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital med et højt fagligt niveau og god kollegialitet. Hospitalet har 182 sengepladser til såvel stationære som deldøgnssenge, heraf 60 daghospitals- og patienthotel senge, 4 intensivpladser fordelt på neonatal/voksne og 8 opvågnings pladser.

 

Du kan læse mere om organiseringen af Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk, hvor du også kan læse om nogle af de tidligere ansattes erfaring med at flytte til Grønland.

 

For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.

Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside

 

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.

 

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

 

ANSØGNINGSFRIST: 29. januar 2018

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem.

 

KONTAKT

Information om stillingen kan indhentes ved Helle Berg på tlf. (+299) 34 45 53 eller på e-mail: HBER@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: MLCE@PEQQIK.GL
 

 

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Helle Berg
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Quick-nr.
    326840
  • Indrykningsdato
    21-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Helle Berg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Quick-nr.
    326840
  • Indrykningsdato
    21-12-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.