Jobbet "Assisterende afdelingssygeplejerske til Bornholms Hospital" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Dit næste skridt
Overvejer du ledelse som din karrierevej og er en sygeplejerske i faglig og personlig udvikling - se her! 
 
Assisterende afdelingssygeplejerske på fuldtid søges til sengeafsnit 1 på Bornholms Hospital. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2018 eller efter aftale.  
 
Sengeafsnit 1 dækker de 3 kirurgiske specialer (kirurgi, ortopædi og gynækologi) og et fødeafsnit. Fra foråret 2018 varetager afsnittet også det neurologiske speciale og et familieafsnit med plads til 5 børn. 
 
Hospitalet undergår i 2017-18 store organisationsændringer på det stationære område, og hospitalet vil fremover have to større sengeafsnit med henholdsvis kirurgisk og medicinsk ledelsesforankring. Sengeafsnit 1 vil fremover have ca. 55 ansatte og 40 sengepladser. 
 
Stillingen som assisterende afdelingssygeplejerske er et led i en styrket afsnitsledelse, som vil bestå af en afdelingssygeplejerske og en assisterende afdelingssygeplejerske. Desuden tilknyttes en kirurgisk- og en medicinsk overlæge sengeafsnittet. Ledelsesmæssigt referer afsnittet til ledelsen af Afdeling for Kirurgi. 
 
Den assisterende afdelingssygeplejerske refererer til afdelingssygeplejersken og inddrages i planlægning, udførelse og udvikling af afsnittets faglige, administrative og pædagogiske funktioner. Stillingen indeholder stedfortræderfunktion for afdelingssygeplejersken, ligesom jobindholdet vil være nært knyttet til daglig drift. 
 
Der er løbende stor uddannelsesaktivitet i forbindelse med både sygeplejerske og social-og sundhedsassistent uddannelserne. Der er i øjeblikket en ansat til at varetage denne opgave i afsnittet. 
 
For stillingen gælder, at der vil være deltagelse i klinisk arbejde og deltagelse i vagtarbejdet i begrænset omfang.  
 
Ansættelsesvilkår: 
Løn- og ansættelsesvilkår følger lederoverenskomst på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  
 
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lajla Vang på tlf.: 38 67 12 02, mail: Lajla.Vang@regionh.dk eller afdelingssygeplejerske Anne-Grethe Kaas-Claesson på tlf.: 38 67 12 31, mail: Anne-Grethe.Kaas-Claesson@regionh.dk  
 
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres. 
 
Vi tager gerne en uforpligtende samtale, hvis du har overvejelser om ansættelse nu eller senere. Lad os give dig et indblik i mulighederne på Bornholms Hospital. 
 
Ansøgningsfrist:  
Ansøgning, CV, autorisation og dokumentation for relevant erfaring sendes via ”søg job” her på siden senest fredag den 12. januar 2018, kl. 10:00.  
Ansættelsessamtalerne vil finde sted i uge 4 og 5, 2018. 
 
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk  
 
Bornholm bliver ofte set som en ren ferieø. Men Bornholm er meget mere end det. Vi har et attraktivt samfund med overraskende natur, tiltrækkende nærvær, høj livskvalitet, berømte fødevarer og en behagelig lavere puls. Bornholm summer af liv, udfordringer og oplevelser. Foretrækker man afveksling, er storbyen lige rundt hjørnet – 30 minutter med fly.  
 
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at følge linket og læse ”Flyt til Bornholm” http://flyttilbornholm.dk/hvorfor/tilflytterkonsulenten.aspx  
 
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk