Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Speciallæge til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser

Vil du være speciallæge i et dagafsnit for patienter med anoreksi og bulimi?
 
Psykiatrisk Center Ballerup søger snarest muligt en speciallæge i psykiatri eller tilgrænsende specialer med lyst til faglig udvikling indenfor spiseforstyrrelsesområdet.
Dagafsnittet er en del af et stepped-care behandlingstilbud til voksne med spiseforstyrrelser og er en del af det samlede spiseforstyrrelsesområde.
Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser er en fordel, men ikke et must.
Der vil være mulighed for kompetenceudvikling indenfor behandling af spiseforstyrrelser via kurser samt studiedage på forskellige spiseforstyrrelsesafsnit.
 
Landets største område for spiseforstyrrelser
1. maj 2018 flytter dagafsnittet fra Gentofte til Psykiatrisk Center Ballerups matrikel, hvor hele behandlingen af voksne med spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri samles.
Fusionen er i fuld gang og du kan se frem til at arbejde i et præmieret nybyggeri i landets største afdeling for spiseforstyrrelser.
 
Du bliver en del af det fusionerede spiseforstyrrelsesområde
Dvs. en 120 mand stærk gruppe af erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning, klinik baseret forskning og stærkt fokus på forløbsledelse og gode overgange. 
 
Forskningsfokus
I de kommende år vil forskning i spiseforstyrrelser blive prioriteret højt på Psykiatrisk Center Ballerup. I ambulatoriet vil du bidrage til at implementere PROLED, vores nye 10-årig forskningsdatabase med all comer inclusion samt arbejde tæt sammen med vores forskningsansvarlige overlæge Jan Magnus Sjögren. Spiseforstyrrelsesområdet er et strategisk prioriteret område i Region Hovedstadens Psykiatris forskningsstrategi.  
 
Om dagafsnittet
Dagafsnit for Spiseforstyrrelser en en specialiseret enhed, som varetager behandlingen af alvorlige spiseforstyrrelser, ofte med komorbiditet.
Dagafsnittet er opdelt i to afsnit, der hver tilbyder intensiv ambulant dagbehandling. Du kommer primært til at arbejde på det ene af afsnittene, som tilsammen ledes af en afsnitsledende overlæge og en afdelingssygeplejerske. Behandlingen inkluderer spisetræning og psykoterapi.
Ambulatoriet arbejder kontinuerligt med forbedringer og er i en dynamisk proces med effektivisering af arbejdsgange. Vi arbejder med en systematisering af den diagnostiske udredning og symptomkvantificering for at blive rustet til kliniske forskningsprojekter.
I ambulatoriet er der ansat ca. 30 medarbejdere: Læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere, køkkenassistenter og administrativt personale.
  • Vi arbejder overvejende ud fra en kognitiv og dialektisk adfærdsterapeutisk referenceramme. Arbejdet med patienterne foregår både individuelt og i grupper.
  • Vi prioriterer arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt med direkte kommunikation og respekt for hinandens faglighed.
 
Du bliver en del af speciallægegruppen på Psykiatrisk Center Ballerup
Du bliver del af en ambitiøs og engageret gruppe kolleger - både indenfor spiseforstyrrelsesområdet og de andre psykiatriske sub-speciale på Psykiatrisk Center Ballerup. Der er en god stemning, man lytter til hinanden, lærer af hinanden og bringer faget og centret videre.
 
Du bliver en del af Psykiatrisk Center Ballerup
Et moderne hospital med ca. 600 ansatte med hoved-funktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Psykiatrisk Center Ballerup har specialfunktioner inden for behandling af spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ-og postgraduat uddannelse på alle niveauer. 
 
Tværgående funktioner
Du bliver en del af Speciallæge i Front eller bagvagtslag og deltager i fælles undervisning, supervision og Diagnostisk Enhed.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
Afsnitsledende overlæge Susanne Vinkel Koch, tlf. 3864 5240 e-mail: susanne.vinkel.koch@regionh.dk
Klinikchef Louise Behrend Rasmussen tlf. 3864 5171 e-mail louise.rasmussen.11@regionh.dk
 
Ansøgningsfrist d. 2. marts 2018 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 6. marts 2018.
Ansøgning med relevante uddannelsesdokumenter søges via link. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Susanne Vinkel Koch
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    209211
  • Quick-nr.
    326851
  • Indrykningsdato
    06-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Susanne Vinkel Koch
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2018
  • Regionens jobnr.
    209211
  • Quick-nr.
    326851
  • Indrykningsdato
    06-02-2018
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.